
Vigtige kampe i ESEA Advanced i aften
32 hold startede ud i slutspillet i ESEA Advanced, og nu er der kun otte tilbage. Danske hold som maquinas, Struggletony, kinetic og Copenhagen Flames er allerede slået ud, men tre danske hold er stadig med.
AGF og Lyngby Vikings er stadig med i upperbracket, imens Ambush er nede i lowerbracket. AGF og Lyngby Vikings er sikret en top 6 placering, imens Ambush kan nå samme garanti med en sejr i aften. Top 5 sikrer sig en billet i MDL relegation turneringen, hvor de to hold der ender 5.-6. skal kæmpe om den sidste plads.
Lyngby Vikings spiller der upperbracket kamp i dag imod tyske Unicorns of Love, der slog SJ Gaming i deres seneste kamp, hvor vikingerne slog Izakos Boars. Ambush skal i deres lowerbracket-kamp møde Defusekids, der slog LDLC ud i den seneste runde, hvor Ambush slog FATE.
AGF spiller deres kamp i upperbracket i morgen, hvor de skal op imod nummer et fra gruppespillet, nemlig norske Nordavind, der har danske TENZKI på holdkortet.
Vinderen af ESEA Advanced får udover den største bid af præmiepengene også en direkte plads i næste sæson af ESEA MDL.