
Flames er ude af WePlay! Forge of Masters finalerne
Copenhagen Flames tabte tidligere på dagen eliminationskampen til Heretics 2-0 til WePlay! Forge of Masters Season 2 Finals, og de er derfor ude af turneringen.
Kampen blev igangsat på danskerne map pick, Overpass, men her var kioShiMa og kompagni det bedre hold, da de sejrede 16-10.
Dernæst skulle der spilles på Inferno, hvor Heretics havde taget den gode stime med sig fra Overpass, da de først kom foran 12-3, og kort efter lukkede de mappet 16-7 samt kampen 2-0.

Copenhagen Flames er derfor ude af turneringen, men de går stadig hjem med 13.500 kroner. Tricked er derfor det eneste danske hold tilbage i turneringen, som sikrede sig en semifinaleplads i går aftes. De er derfor sikret minimum 67.500 kroner.
Trickeds semifinale finder sted i morgen, og her afholdes finalen også. Vinderholdet sikrer sig 338.000 kroner, mens nummer to går hjem med 135.000 kroner.