
Stærk start for Tricked i Ukraine
WePlay! Forge of Masters Season 2 finalerne blev igangsat i dag, og blandt de deltagende hold finder vi Tricked og Copenhagen Flames, som begge har spillet deres første kamp til turneringen.
Trickeds åbningskamp i Kiev var mod Heretics for kort tid siden, og her løb danskerne med kampen, da de sejrede 16-12 på Nuke, hvor især Bubzkji spillede et brag af en kamp.

Copenhagen Flames' opgør mod Gambit Youngsters tidligere på dagen gik desværre ikke lige så godt, da de i stedet måtte se sig slået på Inferno, som de tabte 16-6.

Tricked er derfor videre til upper bracket i gruppe B, hvor de støder ind i Gambit Youngsters senere i aften, mens Copenhagen Flames skal forsøge at besejre taberen af denne kamp i morgen klokken 14:00.
Til WePlay! Forge of Masters Season 2 Finals er der i den grad noget at kæmpe for, da den samlede præmiepulje lyder på 680.000 kroner, og her tager vinderholdet halvdelen af puljen.
Om lidt kan du se GODSENT og GamerLegion støde sammen, og herefter skal Tricked på storskærmen igen, hvor de tager kampen op mod Gambit Youngsters.