
Rydhave Slots Efterskole gør det igen
Anden sæson af Skoleligaen er overstået, og det blev endnu en gang Rydhave Slots Efterskole, der skød sig øverst på podiet.
Rydhave blev repræsenteret af RSE.Main i 1. division, som sluttede på en fjerdeplads i grundspillet efter 12 sejre og fire nederlag. I semifinalen skulle de møde Gamecollege.dk, som de besejrede 2-0 efter en storsejr på første map.
I den anden semifinale var det Ølgod Efterskole #1, der trak det længste strå i et tæt opgør mod HDE.Hype takket være de storspillende Stealth og H0FF.
RSE.Main og Ølgod Efterskole #1 skulle derfor mødes i den afgørende finale, men her viste Rydhave, at spillerne i den grad var klar til kampene i slutspillet. Første map endte med en snæver 16-13 sejr i en kamp, hvor Bear og Leakz toppede scoreboardet, mens andet map blev en klar sejr til RSE.Main.
Her var det igen Bear og Leakz, der sluttede i toppen, og samlet for finalen landede de to spillere henholdsvis på en K/D på 1,67 og 1,94.
Resultater fra slutspillet i 1. division
Gamecollege.dk vs. RSE.Main [0-2]
- Mirage: 3-16
- Inferno: 13-16
Ølgod Efterskole #1 vs. HDE.Hype [2-1]
- Vertigo: 16-14
- Overpass: 11-16
- Nuke: 16-9
RSE.Main vs. Ølgod Efterskole #1 [2-0]
- Nuke: 16-13
- Mirage: 16-6
I 2. division var det et billede, som ligner det i 1. division, da Rydhave Slots Efterskole, Højer Design Efterskole og Ølgod Efterskole også havde hold med her.
RSE.Alpha startede med at spille sig i finalen efter en meget tæt kamp mod Billeshave Efterskoles main-hold, da de to første maps endte 16-14 og 16-13 i RSE's favør.
I den anden semifinale var Ølgod Efterskole #2 oppe imod HDE.Doubleløber. Første map, Overpass, sluttede 16-13 til Ølgod-spillerne, der også kunne juble efter andet map, som endte 16-7.
Det var derfor præcis som i 1. division, da Rydhave og Ølgod stod over for hinanden i finalen, men udfaldet blev ikke det samme.
RSE.Alpha startede ellers med at vinde første map 19-17, men så trådte Ølgod Efterskole #2 i karakter og sørgede for en 16-14 sejr på andet map. Det hele skulle dermed afgøres på Inferno, hvor nordens 32 frags ikke var nok til at skyde sejren hjem til RSE, der tabte 12-16.
Resultater fra slutspillet i 2. division
RSE.Alpha vs. BE.Main [0-2]
- Inferno: 16-14
- Overpass: 16-13
Ølgod Efterskole #2 vs. HDE.Doubleløber [2-0]
- Overpass: 16-13
- Mirage: 16-7
RSE.Alpha vs. Ølgod Efterskole #2 [1-2]
- Mirage: 19-17
- Overpass: 14-16
- Inferno: 12-16