
Finaletid i Beijing
Intel Extreme Masters Beijing er nået til finalen, hvor Astralis og 100 Thieves tager dysten op mod hinanden om førstepladsen på 848.000 kroner.
Finalen gennemføres i BO5-format, hvor Astralis uden tvivl er storfavoritter til at hive trofæet hjem, og samtidig højst sandsynligt skyde sig tilbage på HLTV.orgs førsteplads, som de dermed vil tage fra Evil Geniuses, der sluttede turneringen i gruppespillet.
Astralis skal dog være opmærksom på jks, som virkelig præsterede mod Vitality i deres semifinale, da han sluttede kampen på det tredje map, Inferno, med 28 kills på 18 runder og en ADR på 145.
gla1ve og kompagni viste os dog i går, at de også er brandvarme på serveren, da de i deres semifinale mod FaZe kun tabte to runder i hele kampen efter en 16-0 sejr på Dust2 og en 16-2 sejr på Nuke.
Indtil videre ser plads- og præmiefordelingen for IEM Beijing således ud:
- 1. plads: ~ 848.000 kr.
- 2. plads: ~ 339.000 kr.
- 3.-4. plads:
FaZe ~ 149.000 kr.
- 3.-4. plads:
Vitality ~ 149.000 kr.
- 5.-6. plads:
Evil Geniuses: ~ 68.000 kr.
- 5.-6. plads:
ENCE ~ 68.000 kr.
- 7.-8. plads:
ViCi ~ 37.000 kr.
- 7.-8. plads:
TYLOO ~ 37.000 kr.
Finalen mellem Astralis og 100 Thieves streames live på ESLs Twitch, som du kan se herunder.