
Ingen danske hold med til LOOT.BET Sæson 5
LOOT.BET har præsenteret sin femte sæson, som byder på 16 hold, der kæmper om en præmiepulje på cirka 200.000 kroner.
14 ud af de 16 pladser i turneringen bliver besat gennem invitationer, og indtil videre er 13 inviterede hold blevet annonceret. På deltagerlisten finder vi flere prominente navne som Heretics og HellRaisers, men til gengæld er der ingen danske hold med til turneringen.
Det eneste danske islæt ved LOOT.BET Sæson 5 er TENZKI, der spiller på Nordavind. Turneringen begynder den 11. november, varer indtil den 22. december og består af tre stadier. Turneringen begynder med en lukket kvalifikation, hvor man besætter de to sidste pladser.
I den lukkede kvalifikation skal de fire hold SKADE, Espada, Izako Boars og EXTREMUM kæmpe om at komme med til hovedturneringen. Herefter begynder hovedstadiet, efterfulgt af slutspillet.
Følgende hold er indtil videre præsenteret som deltagere til turneringen:
Winstrike
Unique
HAVU
Heretics
Wisla Krakow
PACT
Nordavind
HellRaisers
Nemiga
SJ
AGO
Illuminar
pro100
TBA
Lukket kvalifikation #1
Lukket kvalifikation #2
Hovedstadiet bliver spillet med Swiss-formatet, hvor alle kampe er bedst-ud-af-tre, og varer fra den 13. november til den 8. december. De otte bedste hold kvalificerer sig til slutspillet, som bliver spillet som double-elimination.
Præmiepuljen bliver fordelt således:
- 122.000 kroner.
- 51.000 kroner.
- 20.000 kroner.
- 10.000 kroner.