
ZywOo bliver MVP til ECS Season 7 Finals
Tidligere på aftenen sikrede Vitality sig førstepladsen ved ECS Season 7 Finals, efter de stensikkert besejrede FURIA med en 2-0 sejr.
Den 18-årige franskmand ZywOo havde en helt fantastisk turnering, hvor han ledte Vitality til deres anden titel ud af deres seneste tre turneringer. Dette formåede ZywOo med en average rating på 1.41 over hele 10 maps.
Under gruppespillet begyndte ZywOo allerede at vise flotte takter, hvor han i fem ud af seks maps leverede en rating over 1.00. Efterfølgende formåede franskmanden at toppe sin rating i playoff kampene, hvor han mod NRG havde en 1.72 rating, mens han under finalen mod FURIA havde en rating på intet mindre end 1.81.
ZywOo var generelt overlegen under hele turneringen, hvor han ender med en overall rating på 1.41, assist per round på 0.17, vundet hele syv clutches og en ADR på hele 92.2.
Denne MVP titel er ZywOos anden MVP medalje, efter han fik sin første for to uger siden ved cs_summit 4.
