
eOddset TV: North vinder tæt åbningskamp
JERN har endnu en gang været i studiet, hvor den tidligere Heroic-spiller AcilioN og Norths forhenværende coach ave har sat sig til rette i stolene for at give deres bud på kampene i første runde ved DreamHack Masters Dallas.
North møder Vitality, men selvom franskmændene netop har vundet cs_summit 4, tror begge gæster på, at North vinder opgøret, som de er enige om bliver meget tæt.
Af andre interessante forudsigelser kan kampen mellem FaZe og Windigo også nævnes, for begge gæster slår fast, at Windigo bestemt kan udfordre FaZe, der for blot 15 dage siden hentede NEO.
Også kampen mellem NiP og TYLOO kan gå begge veje ifølge AcilioN og ave, mens de ikke tror på, at cajunb og Cloud9 besejrer fnatic.
Du kan høre deres bud på de otte første kampe ved at trykke her.