
Officielt: decenty færdig i Imperial
Imperial var et af holdene, der skuffede fælt ved majoren, efter det brasilianske mandskab blot formåede at vinde en enkelt kamp ved turneringens første stadie.
I kølvandet har flere medier erfaret, at både chayJESUS og decenty var fortid på holdet, og nu er begge spillere officielt bænket, da decenty slutter sig til chayJESUS på bænken.
Det skriver Imperial lørdag aften på X.
21-årige decenty nåede at være en del af Imperial i næsten to år, da han sluttede sig til dem i oktober 2023. Sammen med Imperial spillede han de seneste tre majors, herunder dem i København, Shanghai og Austin.
Imperial har angiveligt allerede styr på sine erstatninger for de to spillere. Portugisiske Shr er stærkt rygtet til at slutte sig til holdet sammen med chelo, der i så fald bliver hentet fra FURIA-bænken, hvor han har siddet siden april.
Imperial er nu:
-
noway
-
VINI
-
try
-
zakk (Coach)
-- -
chayJESUS (Bænket)
-
decenty (Bænket)