
Kampprogrammet for den nye sæson er landet
En ny sæson af POWER Ligaen, JoyBuggy.dk 1. Division og 2. Division skydes i gang den 19. maj, og derfor er det tid til at afsløre de deltagende hold samt kampprogrammet.
I denne sæson er der et par dage, som falder sammen med Minor kvalifikationerne, og derfor er der kun en kamp for hvert hold i POWER Ligaen den 3. juni, som holdene har mulighed for at rykke til en af de fire andre kampdage. Vi beder dog om, at I hurtigst muligt får rykket kampene, hvis dette ønskes.
I JoyBuggy.dk 1. Division og 2. Division er den 26. maj anden dag af en Minor kvalifikation, og hvis et af holdene skulle spille sig så langt, rykkes kampen til en senere dato.
Herunder finder I links til de forskellige divisioner. Inde under dem ligger kampprogrammet.
Herunder følger vigtig information til de deltagende hold.
BESTEMMELSER FOR AT RYKKE KAMPE
Kampe skal som udgangspunkt altid rykkes til en anden spilledag i den pågældende liga eller division og ligges inden for tidsintervallet, hvor der normalt starter kampe.
POWER Ligaen
En kamp skal senest være godkendt til at blive rykket onsdag aften kl. 22:00 inden spilledagen. Dvs. hvis I skal spille mandag den 27. maj, skal kampen senest være godkendt til at blive rykket onsdag den 22. maj kl. 22:00.
Hvis en kamp fx vil rykkes fra den 10. juni til 3. juni, skal dette altså senest være godkendt onsdag den 29. maj kl. 22:00.
1. & 2. Division
En kamp skal senest være godkendt til at blive rykket 48 timer inden starttidspunktet. Dvs. hvis kampen oprindeligt er skemalagt til den 26. maj kl. 20:00, skal den senest være godkendt til at blive rykket den 24. maj kl. 20:00.
Generelt
For både POWER Ligaen, 1. og 2. Division gælder der, at Dust2.dk har det sidste ord i en sag om en kamp kan rykkes, da der skal tages hensyn til partnere og stream. Derfor skal rykningen godkendes af stenvang, som kontaktes på ligaens discord. Det er jeres eget ansvar, at stenvang kontaktes i god nok tid til at behandle anmodningen om at rykke en kamp, og det nytter derfor ikke at skrive 2 minutter før deadline.
I skal først blive enige med modstanderholdet om ny dato og tid, inden stenvang kontaktes for at anmode om at rykke kampen.
I skal altid gå ud fra dato og tid på ligaens toornament. Det kan derfor være en god ide at tjekke dette, hvis modstanderholdet står for at rykke kampen, da kampen først er rykket, når ny dato og tid er påført på toornament.
Alle hold skal være repræsenteret af minimum én ansvarlige i Facebook gruppen. Hvis I har skiftet ansvarlig, kan Sander kontaktes her på siden for at få en ny person ind i Facebook gruppen.
REGISTRERING AF SPILLERE
Registrering af spillere starter i dag og løber frem til tirsdag den 14. maj klokken 12:00. I skal som minimum registrere fem spillere inden deadline, men kan løbende registrere to standins samt en coach.
Registrering foregår i Facebook gruppen, hvor der er oprettet en tråd til det med yderligere informationer.
DISCORD
Alle hold skal være repræsenteret på Discord, da kontakt mellem admins og spillere foregår der. Det er også på discord, at I skal veto og checke ind senest 30 minutter før kampstart.
Når I joiner Discord, beder vi jer skrive holdnavnet, I repræsenterer, så I kan få den pågældende rolle tildelt. På den måde er det nemt for både admins og spillere at få kontakt til hinanden.