
Astralis misser finalen
Astralis' løb til BLAST Pro Series Miami slutter her, da de for kort tid siden tabte til FaZe, som nu har en chance for at gå videre til finalen mod Liquid.
Kampen skulle afgøres på Dust2, og selvom Astralis spillede dette map fire gange i gruppespillet til BLAST Pro Series São Paulo, havde de ikke taget erfaringen med sig til denne kamp, da FaZe lukkede mappet 16-5.

Astralis har dermed kun vundet to ud af deres fem kampe i gruppespillet, og de kan derfor ikke gå videre til finalen. Den sidste plads i finalen mod Liquid går enten til FaZe eller MIBR. Hvis MIBR vinder deres igangværende opgør mod Liquid, går de videre til finalen, og skulle de i stedet gå hen og tabe kampen, kommer vi til at se FaZe mod Liquid senere i aften.
Kampen mellem Liquid og MIBR streames på C-streamen, som du kan se herunder.