
dennis vender tilbage til startfemmeren
Ninjas in Pyjamas får holdets caller tilbage i fremtidige kampe og turneringer, da dennis nu er klar til at udfylde positionen igen.
Svenskeren tog for en måned siden en pause grundet ninjaernes travle program, og den 28-årige spiller havde derfor brug for at få det hele lidt på afstand og slappe af.
I den periode signede NiP draken, som tidligere har spillet for organisationen, og han har blandt andet været med til at snuppe 4. pladsen til BLAST Pro Series São Paulo, mens det blev til en 5.-8. plads til StarSeries i-League.
draken nåede dog aldrig for alvor at bide sig fast som en uundværlig spiller i sin korte tid hos NiP, og ifølge HLTV.org er han da også blevet løst fra sin kontrakt, hvorfor han nu skal på jagt efter et nyt hold.
Ninjas in Pyjamas består nu af:
GeT_RiGhT
f0rest
REZ
Lekr0
dennis
pita (Coach)