
Tre spillere offentliggjort på nyt LDLC-mandskab
LDLC har igennem de seneste mange år været en fast del af CS:GO scenen, hvor kampe til Majoren i løbet af de seneste par år er blevet til kampe i turneringer som ESEA MDL og diverse online turneringer.
For under en uge siden sagde LDLC farvel til deres tidligere hold, som mest af alt lignede et mixhold. I løbet af de sidste par dage har organisationen annonceret en ny spiller hver dag, der skal få dem tilbage på sporet.
Første spiller der blevet annonceret var tyrkiske MAJ3R, der de seneste par år har spillet i Space Soldiers. MAJ3R har dog igennem mange år før hans ophold i Space Soldiers spillet på franske hold, da han taler fransk.
De to seneste spillere der er blevet offentliggjort er de to tidligere LDLC-spillere, xms og SIXER, der har været en del af LDLC over længere tid tidligere. Derfor udgør LDLC mandskabet ind til videre følgende tre:
MAJ3R
SIXER
xms
Ifølge det franske medie 1pv.fr vil den tidligere Vitality-spiller Happy også blive en del af holdet, der senere på måneden skal deltage ved Charleroi Esports.