
Husk den åbne DreamHack Open Tours kvalifikation
Her til eftermiddag bliver den åbne DreamHack Open Tours kvalifiktion skudt i gang, hvor der skal kæmpes om pladsen videre til den lukkede kvalifikation.
Den åbne kvalifikation skydes i gang klokken 16:00 i eftermiddag, mens holdene skal checke ind fra klokken 15:00. Derudover skal holdene også være opmærksomme på, at Vertigo er i mappool.
Der er allerede tilmeldt flere danske hold, som skal forsøge at spille sig videre til den lukke kvalifikation, der afvikles den 7. april. I den åbne kvalifikation finder vi blandt andet Lyngby Vikings, Nova.Pro, Ex-Fragsters, Ambush og GoldenGitte.
Hvis dit hold endnu ikke er tilmeldt dagens åbne DreamHack kvalifikation, kan du tilmelde jer ved at klikke her.
DreamHack Open Tours løber af stablen fra den 17.-19 maj i Frankrig. Her skal otte hold dyste om en præmiepulje på 664.500 danske kroner.