
North med flot sejr over MIBR
North er nu oppe på en 2-2 score i swiss gruppespillet efter en flot sejr over MIBR, som dermed ryger ud af turneringen.
MIBR kom bedst fra land på første map, som var brasilianernes valg, men North fik hurtigt styr på spillet og sikrede sig en 10-5 føring. Derefter var det tid til at bryde gennem MIBRs defensiv, og det klarede North uden de helt store problemer, og sejren var aldrig i fare.
Næste map var Inferno, og også her så MIBR bedst ud i de første par runder, men da North først kom i gang, så danskerne sig ikke tilbage.
Mappet bød på alt fra flotte retakes, vilde AWP-skud af cadiaN samt flere vigtige aktioner af aizy, og det kunne stjerner som FalleN og coldzera ikke stille noget op imod.

Resultatet betyder, at North i morgen skal ud i en knald eller fald kamp, hvorfra vinderen går videre til slutspillet, mens taberen ryger helt ud.