Celrate vil ikke længere spille under Atlando sammen med notaN og TOBIZ.

Atlando ophæver kontrakten med deres spillere

I enighed med de resterende spillere har Atlando valgt at ophæve kontrakterne med deres CS:GO hold. Spillerne fortsætter ikke sammen.

Atlando har i samarbejde med deres tre resterende spillere; TOBIZ, notaN og Celrate, valgt at ophæve kontrakterne. Det sker på baggrund af en turbulent tid for Atlando, hvor man måtte vinke farvel til to spillere i løbet af 2019.

Tilbage i februar måned valgte holdet at smide neon på porten, før at b0ychild valgte at sige stop på holdet tidligere i denne måned, da han annoncerede, at han skal være far. Nu er spillerne altså ude af Atlando, og fortsætter ikke sammen som hold.

Atlando bestod officielt af følgende tre:

  • Danmark notaN
  • Danmark TOBIZ
  • Danmark Celrate

Atlando udtaler følgende på facebook:

Det er selvfølgelig med sorg i hjertet at vi må sige farvel til det mandskab som for første gang nogensinde fik Atlando ind på den officielle Top 10 på den danske CS:GO scene.

Men meget godt har desværre også en ende og dette blev desværre så nu.

Vil vi ønske vores spillere TOBIZ, notaN & Celrate alt held og lykke fremadrettet og mange tak for denne gang. Spillerne vil dog færdiggøre denne sæson af Power Ligaen under Atlando fanen. Det har været en sand fornøjelse ikke mindst at have jer under fanen, men også at følge med i jeres mange spændende kampe, samt udviklingen.

Vi håber samtidigt at i får opfyldt jeres ønsker om at fortsætte karrieren på scenen, hvis ikke som spiller, så ihvertfald inden for esporten på en eller anden måde. - Da i uden tvivl har erfaringen og potentialet til andet end bare at spille.

Endnu engang, tak for denne gang, samt held og lykke her fra Atlando familien.

De resterende spillere vil dog ikke udelukke, at de potentielt kan findes på samme hold en gang i fremtiden, men lige nu spiller de resterende spillere blot sammen i forskellige turneringer for at færdiggøre disse.

Atlando fortæller over for Dust2.dk, at de ikke har et nyt hold på trapperne lige nu, men at de langt fra er færdige med CS:GO, hvorfor de kan forventes at findes med et nyt hold i fremtiden.

#1(Med 0 svar)
26. marts 2019 kl. 20:33
thiezen
:(
#2(Med 0 svar)
26. marts 2019 kl. 20:36
Afloringerdk
Dansk CS igen.
#3(Med 0 svar)
26. marts 2019 kl. 20:36
klimox
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
ærgerlig nyhed
#4(Med 0 svar)
26. marts 2019 kl. 21:17
TruaXGOD
TOBIZ er fuld maskine. Håber du snart finder et sted du kan få lov til at bombe serveren i stykker med 💪
#5(Med 0 svar)
26. marts 2019 kl. 23:13
An4K
Forudset...
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.