Billede fra DreamHack Masters Stockholm 2018.

Den åbne kvalifikation til DreamHack Masters Dallas er offentliggjort

To hold går videre fra den åbne europæiske kvalifikation, og herefter skal de spille mod seks andre hold i kamp om to pladser til selve turneringen.

DreamHack har åbnet for tilmeldingen til DreamHack Masters Dallas kvalifikationen, hvor der i den europæiske lukkede kvalifikation kæmpes om to pladser til turneringen.

Den åbne kvalifikation finder sted fra den 20.-21. marts, hvor de to bedste hold går videre til den lukkede kvalifikation, som afholdes fra den 22.-23. marts, og her mødes otte hold i kamp om to pladser til selve turneringen.

Der vil i alt blive fundet seks hold gennem de lukkede kvalifikationer, hvor det kun er den europæiske kvalifikation, der sikrer to hold en plads videre til DreamHack Masters Dallas, mens de 10 andre hold får direkte invitation.

Hvis du og dit hold tror, at I kan sikre jer en af de to pladser i den europæiske kvalifikation, kan I tilmelde jer her.

DreamHack Masters Dallas finder sted fra den 28. maj til og med den 2. juni, hvor 16 hold mødes i kamp om en samlet præmiepulje på 1.7 millioner kroner.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.