Datoerne til den nye sæson er landet; slutspil indføres

Datoerne for den næste sæson i POWER Ligaen er nu offentliggjort, mens der bygges et BO3 slutspil på ligaen.

Den ottende sæson i Dust2.dks liga, POWER Ligaen, blev afgjort i går, da Brutalis sikrede sig en 16-2 sejr over et amputeret GoldenGitte-mandskab, da de to førerhold bragede sammen.

Ligaen er dog ikke helt slut, da der stadig mangler en enkelt kamp, som spilles på torsdag, mens der er relegation den 10. marts, hvor hele fire pladser i POWER Ligaen er på spil, når topholdene fra avXperten 1. Division venter på bundholdene fra POWER Ligaen.

Det er dog allerede nu tid til at kigge fremad på den næste sæson, som vi nu er klar til at løfte sløret for.

For holdene i avXperten 1. Division starter kampene den 17. marts, mens POWER Ligaen starter dagen efter. Op- og nedrykning kommer til at fungere på samme måde som i Sæson 8, så top 2 i hver 1. Division kan rykke op, mens de fire nederste i POWER Ligaen kan rykke ned. Det afgøres i relegation.

Igen i denne sæson vil der være 10.000 kroner til vinderen af POWER Ligaen, men som noget helt nyt findes vinderen efter et BO3 slutspil for de fire bedste hold. Nummer 1 i grundspillet vælger sin semifinalemodstander blandt nummer 3 og 4, mens nummer 2 møder det hold, som ikke blev valgt. Hele slutspillet kommer på HLTV.

Nu skal holdene snart tilkendegive, om de vil forlænge licensen, og derefter åbnes der op for tilmeldingerne.

Faktaboks

Kampdage i Sæson 9

POWER Ligaen - Grundspil

  • 18. marts - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 25. marts - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 1. april - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 8. april - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 15. april - Kampstart mellem kl. 18 og 22

POWER Ligaen - Slutspil

  • 25. april - Semifinaler kl. 18 & Finale kl. 21

avXperten 1. Division

  • 17. marts - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 24. marts - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 31. marts - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 7. april - Kampstart mellem kl. 18 og 22

Relegation

  • 25. april - Kampstart fra kl. 18

#1(Med 0 svar)
19. februar 2019 kl. 15:09
Fxrtune
Støttet Dust2.dk med 6 julekugler i 2019
HLTV-kampe i slutspillet næste sæson! Pisse fedt!
#2(Med 0 svar)
19. februar 2019 kl. 15:10
kV--
Pisse fedt tiltag dust2 :)
#3(Med 0 svar)
19. februar 2019 kl. 15:18
Celebrations
HLTV games fuck hvor nice!!
#4(Med 0 svar)
19. februar 2019 kl. 16:01
dagger3six
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Fedt tiltag selv at kunne vælge modstanderen hvis man er nr 1. Husk at give dem lidt tid til at vælge så der måske kan komme lidt gætteri og usikkerhed ind inden slutspillet starter.
Måske skal der gættes og vælges af eksperterne ifm et talkshow hvis det tilfældigvis falder sammen ;=)
#5(Med 0 svar)
19. februar 2019 kl. 20:56
vorborg
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Ser spændende ud!
#6(Med 0 svar)
19. februar 2019 kl. 21:05
Rubel
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Det er fandme et lækkert step det der.
#7(Med 2 svar)
20. februar 2019 kl. 11:59
Hojer
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Nogen der kan fortælle mig hvornår man kan ansøge om at komme med i 1.div?
#8(Med 1 svar)
20. februar 2019 kl. 12:03
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det står vist i nyheden :D
#9(Med 0 svar)
20. februar 2019 kl. 21:18
Hojer
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Yes, tak :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.