
gla1ve og Astralis er inviteret til BLAST Pro Series Miami.
14. februar 2019 kl. 18:51
Astralis og NaVi inviteret til BLAST Pro i Miami
De to første hold til BLAST Pro Series i Miami er offentliggjort, og både Astralis og Natus Vincere er inviteret.
Årets andet BLAST Pro Series event vil blive afviklet i Miami og bliver dermed første gang, at BLAST Pro bliver afviklet i Nordamerika. Seks hold skal kæmpe om titlen og 1.650.000 kr. over to dage.
Nu er de to første deltagende hold fundet, og her er det ikke overraskende Astralis der har fået den ene af de to invitationer. Det andet hold på listen er Natus Vincere, der lige nu ligger nummer tre i verden ifølge HLTV.org.
Pladserne til BLAST Pro Series i Miami fordeles således:
Astralis
Natus Vincere
Invitation #3
Invitation #4
Invitation #5
Invitation #6
BLAST Pro Series i Miami afvikles fra den 12-13. april i Watsco Center. Før Miami-eventet vil BLAST Pro Series afholde deres event i Sao Paulo i marts måned, imens BLAST Pro Series Madrid afholdes i maj måned.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.