
North er klar til decideren mod Windigo
North skulle i dag møde ex-Space Soldiers i Gruppe B's taber-kamp, da begge hold led nederlag i gårsdagens første runde i gruppespillet.
Danskerne var store favoritter, og det viste de fra start, da de kørte tyrkerne fuldstændig over på Mirage, hvor særligt valde var vågnet op til dåd efter den skuffende indsats i går aftes.
På Inferno blev det dog meget tættere, men North kørte heldigvis sejren i hus, selvom både yam og Calyx ihærdigt forsøgte at stoppe dem.

ex-Space Soldiers er dermed ude af turneringen, mens North skal jagte revanche mod Windigo, som de tabte til i går.
Vinderen af kampen går videre til slutspillet, mens taberen må rejse hjem og opgive drømmen om at blive en del af holdene til IEM Katowice Major.