Zeus er klar til at ligge mus og tastatur på hylden i 2019.

Zeus: "Som det ser ud, planlægger jeg at stoppe min spillerkarriere i slutningen af 2019"

Selvom han slutter året på et af verdens bedste hold, regner Zeus allerede nu med, at næste år højst sandsynligt bliver hans sidste som spiller.

Na'Vi er uden tvivl blandt verdens bedste hold, hvilket står klart på HLTV.orgs rangliste, hvor de i øjeblikket ligger på en tredjeplads.

Målet for i år var dog ifølge Zeus at skyde sig helt til toppen, men dette skete aldrig for det ukrainske hold, da blandt andet Astralis har siddet på toppen siden slutningen af april måned.

Dette udtrykker den 31-årige ingame leader i et interview med HLTV.org, hvor han også nævner, at næste år højst sandsynligt bliver hans sidste år som spiller:

Som det ser ud, planlægger jeg at stoppe min spillerkarrire i slutningen 2019, men måske i midten, det er jeg ikke sikker på endnu.

Næste år vil jeg prøve på at vælge nogle turneringer ud, som vi som hold bør prioritere, hvor vi vil præstere og gøre vores bedste for at vinde.

På et hvis tidspunkt i år var målet at blive nummer ét, men dette skete ikke. Jeg tror, at vores prioritet næste år bliver at vinde nogle specifikke turneringer såsom Majoren.

Samtalen falder herefter i Astralis, som Zeus roser for at have haft en god struktur gennem året, som har været med til at sikre dem tronen:

Astralis havde bedre struktur, og valgte de rigtige turneringer. De tager en professionel tilgang til tingene, og det er grunden til, at de er nummer ét.  Vi har ikke gjort alt, vi kunne for at skabe en professionel tilgang til tingene, og dette er grunden til, at vi forblev nummer to.

Zeus nævner også, at hele året igennem har andre hold haft interesse i s1mple, som af de fleste anses som værende verdens bedste spiller. Den 31-årige udelukker heller ikke, at stjernen kunne finde på at skifte hold, men dette er helt op til ham selv:

Flere hold har haft interesse i s1mple hele året. Det har altid været en mulighed at miste ham, fordi han er en af de bedste spillere i verden og måske endda den bedste.

Vi kommer til at se, hvad der sker i slutningen af året. Det vil i hvertfald være hans egen beslutning, og der er også en chance for, at han forlader holdet.

Na'Vi er blandt de få hold, som hele året igennem har været en udfordring for Astralis, da de blandt andet skød sig til finalen i ESL One Cologne over dem, og også vandt mod dem i gruppespillet til BLAST Pro Series København, hvilket var med til at senere hen sikre dem en finaleplads.

#1(Med 4 svar)
16. december 2018 kl. 18:05
Lyng
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Man burde fra Navi's side skifte ud efter nytår imo, hvis Zeus allerede har tankerne om at stoppe tror jeg næppe de kommer til at opnå gode resultater. Så hellere skifte ud først og begynde at bygge noget nyt op istedet for at kæmpe for noget som man ved bliver udskiftet halvejs inde i året.
#2(Med 3 svar)
16. december 2018 kl. 19:07
Buhl
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Enig

Men man kan så også vende den om og sige at det er hans sidste år, og giver han den så alt hvad den kan trække?

Synes ikke Navi har set for godt ud på det seneste, s1mple har virket mange klasser over sine med spillere. Selv eletroinc var meget bedre i starten/midt af året.

Men de formår jo og opnå en del top placeringer alligevel.

Ved ikke helt hvor jeg vil hen med det her indlæg :D
#5(Med 2 svar)
17. december 2018 kl. 02:13
Lyng
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
er sikker på at hvis de fik en igl som havde lidt mere firepower kunne de blive en nr.1 contender. Men som det er pt, har de bare ikke nok firepower imo :)
#6(Med 1 svar)
17. december 2018 kl. 08:24
xone
Jeg tænker også at det bliver riiiimelig svært at finde en IGL, der kan styre de 4 spillere der + have mere firepower.
#7(Med 0 svar)
19. december 2018 kl. 18:15
Lyng
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Ja de hænger ikke just på træerne :)
#3(Med 1 svar)
16. december 2018 kl. 19:32
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
FaZe s1mple? ;)
#4(Med 0 svar)
16. december 2018 kl. 20:52
Rushy
Tror umildbart det er det han hentyder til "Flere hold har haft interesse i s1mple hele året"
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.