
Copenhagen Flames er det eneste danske hold tilbage i ESEA Advanced kvalifikationen
Klokken 20:00 i går startede den første kvalifikation til ESEA Advanced, som giver holdene mulighed for at springe både Open og Main over.
Flere danske hold deltog i kvalifikationen, men det er kun Copenhagen Flames, der har formået at overleve helt til semifinalerne.
For at kæmpe sig hele vejen måtte Copenhagen Flames blandt andet overvinde deres landsmænd fra Brutalis, og her uddelte HooXis flammer altså bøllebank, da de besejrede Brutalis-mandskabet med et imponerende 16-9 resultat.
Efterfølgende skulle Copenhagen Flames møde MAXISAUCISSE på mappet Nuke, og her blev det endnu en gang til en sejr for danskerne, da de med en 16-11 score kunne se sig som vindere af opgøret.
HooXi og kompagni er nu kun 2 sejrer fra at vinde den eftertragtede plads i ESEA Advanced divisionen.