
Billede fra GGW #23.
10. december 2018 kl. 08:51
Husk kvalifikationen til GGW #24 Pro
Hvis dig og dit hold vil gøre jer forhåbninger om en plads i GGW #24 Pro-turneringen, skal I gennem kvalifikationen, der starter på onsdag.
Støvet fra ESL Pro League Finals i Odense har dårlig nok lagt sig, og selvom trætheden efter en lang weekend med CS:GO sidder i kroppen, var det trods alt med et smil, man vågnede op i dag efter Astralis' store triumf.
Allerede nu er det dog tid til at kigge fremad, og i løbet af denne uge afholdes kvalifikationen til Geeks Gone Wild #24 Pro-turneringen, hvor pladserne fordeles således:
Invite
Invite
Invite
Invite
TBA
TBA
Dansk kvalifikation
Dansk kvalifikation
Der er 25 hold tilmeldt i skrivende stund, men kvalifikationen forventes at blive tæt på fyldt, da det er den eneste danske kvalifikation til den otte holds store turnering i slutningen af januar, hvor der dystes om hele 145.000 kroner.
GGW stiller computere og skærme til rådighed til de to vindere af semifinalerne.
GGW #24 - Dansk kvalifikation
- Dato: 12.-13. december 2018
- Starttid: 18:00 (Check-in kl. 17:30)
- Hold: 64
- Mixhold tilladt: Ja
- Format: Single elimination
- Præmie: 2 hold videre til GGW #24 Pro
- Tilmeld
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.