
ALTERNATE aTTaX mister HUNDEN i starten af 2019
Den 14. episode af HLTV Confirmed bød på en overraskelse, da HUNDEN bekræftede, at han ikke kommer til at spille for ALTERNATE aTTaX i 2019.
HUNDEN har spillet for den tyske organisation siden september 2017, hvor det med ham som ingame leader blandt andet er blevet til en førsteplads i ESL Meisterchaft Winter 2017 og en andenplads til dette års Cross Border Esport, hvor den danske ingame leaders tidligere hold, Tricked, besejrede ham i finalen.
Nu byder fremtiden på nye udfordringer for den 27-årige dansker, da han har bekræftet, at han ikke kommer til at repræsentere ALTERNATE aTTaX næste år, da hans kontrakt udløber den 1. januar.
Om HUNDEN vender tilbage til dansk CS er fortsat uvis, men flere hold kunne uden tvivl bruge en erfaren ingame leader. Heriblandt OpTic, som længe har skuffet med resultaterne, men også Tricked som endnu ikke har offentliggjort en femte fast spiller.
Med HUNDENs exit fra ALTERNATE aTTaX i starten af 2019, kommer de til at bestå af følgende spillere:
TENZKI
syrsoN
stfN
k1to