
OpTic ude af DreamHack Open Winter
DreamHack Open Winter sluttede tidligere i dag for OpTic, da ENCE var for stor en udfordring for danskerne i deres deciderkamp.
Kampen blev skudt i gang på Nuke, og her var danskerne det bedre hold, da de først kom foran 10-5, og herefter lukkede de mappet 16-13.
Dernæst stod den på Train, og denne gang var det ENCEs tur til at være foran 10-5 ved halvleg, og kort efter fik de reduceret til 1-1 ved at vinde Train 16-11.
Kampen skulle derfor afgøres på Dust2, og her havde det finske hold taget den gode stime med sig fra Train, da de lukkede mappet 16-9 samt kampen 2-1.

OpTic er derfor ude af DreamHack Open Winter, mens ENCE fik skudt sig videre til deciderkampen mod G2, hvor allu og kompagni i skrivende stund er foran 1-0.