
Den anden kvalifikation til Minoren starter i aften
Den første åbne Minor kvalifikation gik rigtig godt set med danske briller, da Fragsters og de to danskere fra Sprout spillede sig videre til den lukkede kvalifikation.
I aften er det så tid til at få sat den anden åbne kvalifikation i gang, hvor op mod 1028 hold i dag og i morgen skal kæmpe om at spille sig op på de to eftertragtede pladser, som giver adgang til den lukkede kvalifikation, hvor hold som North og Heroic venter.
De vigtigste informationer om dagens kvalifikation:
- Tilmelding lukker: 29. oktober kl. 17:00
- Check-in åbner: 29. oktober kl. 17:00
- Check-in lukker: 29. oktober kl. 17:30
- Turneringen starter: 29. oktober kl. 18:00
- Turneringen fortsætter: 30. oktober kl. 18:00
- Præmie: Top 2 går videre til den lukkede kvalifikation
Blandt de tilmeldte danske hold er Ambush, unknown, PULSIVE, Flames, Tricked og GoldenGitte, og de skal bide skeer med mandskaber som Imperial, x6tence, Forge og AGO.
Du kan tilmelde dig og dit hold frem til klokken 17:00 i dag ved at trykke her.
Den lukkede kvalifikation spilles fra den 12. til 13. december, og sammenlagt 16 hold kommer til at kæmpe om otte pladser videre til Minoren. Pladserne i den lukkede kvalifikation fordeles således:
North
OpTic
Heroic
Kinguin
Virtus.pro
mousesports
ENCE
ex-Space Soldiers
Sprout
Fragsters
Åben Kvalifikation #2
Åben Kvalifikation #2
Åben Kvalifikation #3
Åben Kvalifikation #3
Åben Kvalifikation #4
Åben Kvalifikation #4