
ELEAGUE CS:GO Premier 2018 annonceret
Den næste udgave af ELEAGUE CS:GO Premier 2018, blev igår annonceret under pre-showet, umiddelbart før ELEAGUE Major finalen mellem FaZe og Cloud9.
Turneringen vil blive afholdt til sommer i ELEAGUE Arena i Atlanta og her vil der være otte hold der deltager i double-elimination, BO3 grupper, som bliver afgjort fra den 21. juli til den 25. juli.
De fire bedste hold fra grupperne, er sikret en plads i single-elimination slutspillet, som kulminere med en finale om søndagen den 29. juli. Der er indtil videre ikke blevet oplyst nogen videre detaljer om præmiepuljen.
Turner Sports har for nyligt indgået en eksklusivitetsaftale med Twitch og ELEAGUE CS:GO Premier 2018, vil derfor kun blive streamet på denne platform.
Det vil være den anden udgave af ELEAGUE CS:GO Premier og den fjerde ikke-Major turnering, som Turner Sports kommer til at afholde. Første udgave af ELEAGUE CS:GO Premier 2017, løb fra den 8. september til den 13. oktober og blev vundet af FaZe, der vandt størstedelen, af den næsten 6 millioner kroner store præmiepulje.