
Preasy sættes på pause - duo rykker til AaB
Tidligt tirsdag eftermiddag annoncerede samarbejdsklubberne Preasy og AaB hver deres store nyhed.
Først var det Preasy, der i et længere opslag på X kunne meddele, at de sætter deres Counter-Strike-projekt på pause, mens de evaluerer fremtiden.
Midt i den ærgerlige melding kunne Preasy dog også løfte sløret for, at to af holdets nyeste spillere - qx og SinK - fortsætter karrieren hos samarbejdsklubben AaB, som de skifter til med øjeblikkelig virkning.
niko, der havde en kort kontrakt med Preasy, er nu kontraktfri og dermed ledig på markedet. Hvad fremtiden bringer for den fjerde og sidste spiller, AcilioN, er endnu uvist. Han sidder nu alene tilbage sammen med holdets træner, aizy.
Preasys opslag på X kan læses herunder.
AaB opruster
Præcis samme tidspunkt som Preasy delte deres opslag på X, kunne AaB offentliggøre ikke blot tilgangen af qx og SinK, men også hele deres nye Counter-Strike-hold.
AaB delte ligeledes den glædelige nyhed i et opslag på X.
Ud over de to tidligere Preasy-spillere, qx og SinK, får AaB også tilgang af Viggo og Boye, mens stesso fra XI er med på prøve hen over sommeren. Manden, der træner holdet, bliver Tubsy.
AaB Esport består nu af:
-
SinK
-
qx
-
Viggo
-
Boye
-
stesso (På prøve)
-
Tubsy (Coach)
Den første store opgave for det nye AaB-hold bliver EPIC.LAN 45, som finder sted fra den 18. til 20. juli i den engelske by Kettering.
AaB overtager dermed Preasys plads på deltagerlisten. Preasy offentliggjorde allerede i midten af juni, at de ville deltage i det engelske LAN.