
Officielt: br0 får to nye holdkammerater
I løbet af weekenden kunne Dust2.dks amerikanske søsterside, Dust2.us, pludselig berette, at br0s nordamerikanske arbejdsgiver, NRG, havde planer om at skifte to spillere.
Tirsdag aften blev rygterne så en realitet, da NRG offentliggjorde tilgangen af to nye spillere, efter at have sagt farvel til amerikaneren oSee og canadieren HexT mandag.
Helt som ventet - og akkurat som rygterne havde forudsagt - har NRG budt velkommen til de to amerikanere XotiC og nosraC. Førstnævnte kommer til på en fri transfer, mens sidstnævnte skifter fra Getting Info.
Den 24-årige XotiC erstatter oSee som holdets AWP’er, mens 25-årige nosraC tager over for HexT, der fortsætter karrieren hos M80.
Dermed består NRG nu af fire amerikanere, mens det kun er danske br0 og canadiske daps, holdets træner, der skiller sig ud som de eneste ikke-amerikanere.
NRG består nu af:
-
nitr0
-
Jeorge
-
br0
-
nosraC
-
XotiC
-
daps (Coach)
-- -
oSee (Bænket)
nosraCs tidligere hold, Getting Info, er nu nede på blot tre spillere: MarkE, dea og shane.