
Ambush præsenterer nyt CS:GO hold
Den danske organisation, Ambush, er nu tilbage med et nyt hold, der tæller en gammel kending og fire nye ansigter. Det fortæller ejeren til Dust2.dk.
Sidst vi hørte fra Ambush var 1. maj, da organisationen og det daværende hold ikke kunne blive enige om en kontraktforlængelse, og derfor gik de hver til sit. Nu er en af de gamle spillere dog tilbage, da PnX, der også har spillet for blandt andre myXMG, er en del af det nye Ambush-hold.
Han har allieret sig med Vestr, som skal calle for mandskabet, mens dezcan, Bazooun og Alsen udgør den sidste del af startfemmeren.
Dust2.dk har i forbindelse med præsentationen snakket med Ambush' ejer, Zouheir Chreih, som siger følgende om det nye hold:
Som lovet så kommer vi stærkt igen. Vi havde ikke travlt og har ventet på det helt rigtige hold. Vi har de seneste måneder talt med en række hold, fra alle hylder, og med den her roster føler jeg, at vi har fundet det set-up, som er det helt rigtige for Ambush.
Det er et hold med vækstpotentiale, og et hold med ambitioner - og netop vækstpotentialet har været afgørende. Sammen med det drive, som min nye IGL Vestr har vist igennem den sidste måneds samtaler, så tror jeg på, at vi kommer langt, og når de mål, vi sammen med spillerne har sat.
Derfor har vi og spillerne kigget hinanden i øjnene og lavet en længere kontakt med mulighed for forlængelse, hvis vi i fællesskab når vores mål.
Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg har fulgt og følger Ambush 1.0 spillerne, og stoler på hver og én af mine tidligere 5 spilleres dømmekræft, og PnX’ tilgang til Ambush 2.0 har betydet en større interesse fra vores side af for netop den her roster, som vi præsenterer i dag. Vi har fulgt holdet tæt og talt med alle på holdet, så alle misforståelser, som måske kommer fra start, er elimineret. Det betyder også, at den måde, vi har kørt Ambush på, har været den helt rigtige måde, når en spiller ønsker at vende “hjem” igen - og det har gjort, at vi som organisation tror på, at vi gør det rigtigt.
De 5 gutter vi har nu, har på samme måde som mine tidligere, de helt rigtige værdier - det sociale er vigtigt, og man skal have det sjovt indbyrdes, og det får vi. Men når der skal arbejdes, bliver der arbejdet hårdt. Derfor er det som før, min IGL som med hård hånd styrer pracc og alt det spil-mæssige, og lader mig koncentrere mig om alt det andet, så det eneste de skal fokusere på er deres spil, og vide sig sikre på at alt andet omkring dem bliver der taget hånd om.
Jeg ser frem til et godt og langt samarbejde med gutterne.
Dermed består Ambush nu af:
PnX
Vestr
dezcan
Bazooun
Alsen