Tilmelding til POWER Ligaen lukker
13D : 13T : 18M : 41S
Supporter søger et seriøst, men hyggeligt hold.
19. august 2025 kl. 08:35
Staunstrup
Hej derude!

Mit navn er Staun (ingame – Staunstrup på Discord), og jeg er 38 år gammel, gift og far til to børn. Og lad os lige få én ting på det rene med det samme: Ja, jeg har fået officiel tilladelse fra konen til at game tre gange om ugen! 😅

Jeg søger et hold, der kombinerer det seriøse med det sociale. Et sted hvor vi spiller med ambitioner – gerne med øje for udvikling som team og deltagelse i ligaer – men hvor der også er plads til at grine, hygge og støtte hinanden, når dagen eller aimet er lidt off.

Jeg har gennem tiden haft rollen som supporter på flere hold og trives godt med at sætte mine medspillere op. Det handler for mig ikke kun om frags, men om at vi som hold lykkes – og at kommunikationen og stemningen er god, også når vi er bagud 12-3 og det begynder at lugte af full force.

Lidt nørdet fakta om mig:

Faceit level 10 (ligger pt. på 2003 elo)

God taktisk forståelse og teamplay

Kan både tage ansvar og lytte.

Jeg leder efter et hold, der:

Spiller seriøst og gerne med ambitioner

Har en sund og støttende stemning (ingen flamers eller egoer,)

Gerne må være nyopstartet – det vigtige er mentaliteten

Helst ligger omkring Faceit lvl. 9-10

Hvis du tænker, at jeg kunne passe ind hos jer, så skriv endelig! Jeg er klar på at prøve det af, tage en samtale eller spille nogle tryouts. Og hvis det går godt, lover jeg at tage opvasken derhjemme uden brok som kompensation for endnu en aften foran skærmen 😉

Discord: Staunstrup
Glæder mig til at høre fra jer!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.