
siNde bliver ny coach i Ambush*
Ambush har i dag præsenteret et nyt ansigt i hytten, da siNde er kommet på prøve som coach. Det skriver holdet på Twitter.
Det er godt og vel en måned siden, at siNde valgte at tage en pause som spiller, hvor han også gjorde det klart, at han var frisk på at træde ind i rollen som coach.
Nu får han chancen i Ambush-lejren, hvor han vil forsøge at skubbe holdet endnu længere op mod toppen i en prøveperiode, da M0dEx havde trådt tilbage fra rollen.
siNde kommer derfor ind i et Ambush-lineup, som i øjeblikket ikke tæller fem faste spillere, da Remoy og KolibrieN desværre måtte forlade holdet på grund af sygdom i familien.
Holdet har siden da spillet med Neffo og dfen i diverse kampe, heriblandt til DreamHack Open Summers åbne kvalifikation, hvor de desværre tabte et tæt opgør til forZe.
Med siNde på prøve som holdets nye coach, lyder deres lineup indtil videre som følger:
BERRY
ckay
raalz
siNde (coach, på prøve)
*Opdatering klokken 21:37
Det fremgik tidligere i artiklen, at siNde var blevet fast coach i Ambush, men Dust2.dk er efterfølgende blevet informeret, at han kun er på prøve, og artiklen er derfor ændret til at fortælle netop dette.