
MODDII misser braget mod North
En rigtig trist begivenhed svækker Heroic forud for dagens møde med North, da MODDII desværre må vige pladsen på holdkortet.
Det skyldes hans mors begravelse, og derfor træder holdets coach, naSu, til som erstatning for MODDII i dagens kampe i kvalifikationen til IEM Chicago 2018.
Klokken 11:00 støder Heroic ind i North, og det så allerede svært ud med fuld startfemmer, men med en stand-in ser det nu meget svært ud for Heroic.
Det må dog forventes, at mertz virkelig brænder for at vise North, at han i den grad kan finde ud af at svinge AWP'en, men om det er nok mod spillere som valde og Kjaerbye, må tiden vise.
Taberen af kampen er ude af kvalifikationen, mens det vindende hold skal møde vinderen mellem Space Soldiers og Gambit.