
PERCY og maeVe skaber ajukreizi
I kølvandet på Copenhagen Games gik en masse hold ned, men det betyder oftest også, at nye opstår lidt efter, og det er realiteten med ajukreizi.
Det er de to tidligere Tricked-spillere, PERCY og maeVe, som har skabt holdet, hvor de også har hentet den tidligere Copenhagen Flames-spiller, refrezh, ind. Til at fuldende startfemmeren finder vi smF og holzt.
Holdet fik en god debut i weekenden, selvom de spillede med Bubski som standin, da de kvalificerede sig til den lukkede DreamHack Open Summer kvalifikation ved at slå blandt andre eXtatus.
Her løb de ind i Singularity i første runde, men det blev for stor en mundfuld, da ajukreizi tabte 0-2, 7-16 og 8-16.
Dust2.dk har i forbindelse med det nye hold snakket med PERCY:
Vi laver hold, fordi vi føler, vi har fundet en startfemmer, som passer sammen både socialt og ingame. Vi ved hvad, vi kan forvente af hinanden, og vi stoler på hinanden, og det betyder utrolig meget ingame. Lige siden maeVe tog afsked med startfemmeren i Tricked, har ham og jeg været i snak om, at vi skulle bygge et hold, som er blevet holdt tilbage af diverse ting, men nu fik vi endelig de mennesker, vi ville have med.
Vores mål på den korte bane er hurtigt at komme med i diverse turneringer på HLTV, Dust2 Masters osv. og vise os lidt frem, hvor det idet lange løb er at være et top 30 hold inden for 3-6 måneder.I pracc er det gået rigtig godt, nu skal vi bare tage det niveau med ud i de officielle kampe.
ajukreizi består af:
PERCY
maeVe
holzt
refrezh
smF