
Flames klar til slutspillet trods internetproblemer
Copenhagen Flames er videre til slutspillet i Pinnacle Fall Series 1 efter en 2-1 sejr over Movistar Riders.
Selvom danskerne endte med at vinde, var det ikke uden problemer, for ved kampstart fik nicoodoz internetproblemer, og derfor måtte Flames hive en stand-in ind på serveren.
Valget faldt på Kronow, der primært var aktiv tilbage i 2017 og 2018, hvor han repræsenterede flere hold i sub-toppen. På CV'et har han hold som XI og ZetMac, hvor han spillede på hold med blandt andre Queenix og Cabbi.
Det var dog til at se, at det er nogle år siden, Kronow var aktiv, for han havde store problemer på første map, som Flames endte med at tabe.
Heldigvis for flammerne var nicoodoz klar til både andet og tredje map, som faldt ud til danskernes fordel. Copenhagen Flames endte derfor med en samlet 2-1 sejr.

Sejren sender Flames videre til slutspillet, hvor de sammen med 12 andre hold skal dyste om førstepræmien på 250.000 kroner samt en plads til LAN Sweet LAN 2022, hvor der er over 1,5 millioner kroner i præmiepuljen.
Følgende hold er klar til slutspillet:
Copenhagen Flames
Endpoint
SKADE
1WIN
Galaxy Racer
Dignitas
Fiend /
GamerLegion
FunPlus Phoenix /
AGO
Invite
Invite
Invite
Invite


























