AcilioN og resten af Flames er videre til dag tre.

Sådan gik dag to i Flashpoint-kvalifikationen

To danske mandskaber har overlevet dag to.

To danske mandskaber er videre fra andendagen i Flashpoint-kvalifikationen, som blev spillet i dag og havde otte danske hold på deltagerlisten.

De otte mandskaber havde spillet sig videre fra gårsdagens første tre kampe, og der var potentielt yderligere tre på programmet i dag.

Allerede i første runde i dag, så runde fire i alt, gik det dog galt for flere danskere. Her måtte både huleN, IGNITE, Lyngby Vikings og VSPR nemlig se sig slået ud.

Lidt længere nåede Alpha, som igen i dag benyttede sig af jekuzih. De blev nemlig slået ud i kvalifikationens runde fem. Det samme gjorde Spirit of Amiga og efterskoleholdet HDE Hype. Sidstnævnte faldt til Contact Light, bestående af blandt andre MAD Lions' tidligere IGL keen.

Bedre gik det dog for Copenhagen Flames og Quantum Bellator Fire, som begge overlevede dagens tre kampe. Førstnævnte står i morgen over for GORILLAZ bestående af blandt andre flusha og suNny.

I morgen fortsætter tredjedagen, hvor der er to kampe på programmet. Både Copenhagen Flames og QBF skal derfor blot sikre sig to sejre i morgen for at gå videre til den lukkede kvalifikation.

Her er lineups på nogle af de hold med dansk islæt, der var med på andendagen i Flashpoint-kvalifikationen:

  • Danmark Alpha (wAGNR, LUMSEN, TOBIZ, hug, jekuzih)
  • Danmark Copenhagen Flames (jabbi, maNkz, AcilioN, Nodios, nicoodoz)
  • Danmark HDE.Hype (bytner, oJay, kroK, Sa1azaR, Zanto) 
  • Danmark huleN (ishaq-, BeTTeZhinobi, Ch0zenn, cleMeNz0, endly-)
  • Danmark Ignite (fakeZ, Anlelele, spuudy, neemon, c1gura)
  • Danmark Quantum Bellator Fire (Staehr, J3nsyy, Maccen, Tauson, BERRY)
  • Danmark Spirit of Amiga (dez1per, Hauge, Jmoments, Toft, kev)
  •  Lyngby Vikings (raalz, birdfromsky, FASHR, anarkez, SADDYX)
  • Danmark VSPR (Grønlænderen, PLANN, Skodo, fredinho, tMsinho) 

De hold, der er streget over, er blevet slået ud af kvalifikationen.

Du finder brackets her.

#1(Med 0 svar)
14. april 2021 kl. 21:56
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Stærkt af LAN skakkongerne BERRY og Acilion.

Super run af
:alpha:
og SoA
:aalborg:
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.