Det blev ikke til de helt store overraskelser i første runde. Foto: Ambush

Favoritterne sejrer i første runde

Der var ikke de helt store overraskelser i første runde i Ambush Esportal National Invitational.

I dag bliver Ambush Esportal National Invitational spillet, og her er første runde netop overstået.

I aftenens ene kamp stod det eneste hold uden danske spillere, Ambush, over for Sørby Esport, som til daglig gør sig i Elgiganten Ligaen 1. Division. Dette skulle vise sig at blive en meget tæt kamp, inden franskmændene fra Ambush til sidst lukkede kampen.

Deres modstander i semifinalen bliver ingen andre end larsens Singularity, som stod over for Quantum Bellator Fire. Her var førstnævntes tropper favoritter, og denne favoritværdighed levede larsen og co. op til, da de sikkert vandt 16-3 og 16-7.

Heller ikke i dagens tredje opgør mellem Ynity og Astralis Talent blev det til den store overraskelse, selvom opgøret måske blev tættere end først antaget, men i sidste ende var det R0nic og kompagni, som vandt opgøret.

I det sidste opgør mellem MASONIC og AGF Academy, som begge spiller i Elgiganten Ligaen, var det førstnævnte, som virkelig viste niveau. Her blev det først til en 16-13-sejr, inden blaqs tropper fortsatte og vandt anden bane stensikkert, for at gå videre til semifinalen.

Semifinalerne byder derfor på følgende opgør:

  • Danmark Singularity vs. Ambush
    • Kan følges her.
  • Danmark Astralis Talent vs. Danmark MASONIC
    • Kan følges her.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.