cadiaN og resten af Heroic kom godt fra start til cs_summit 7.

Sejr til debutanten og favoritten

Mandag blev cs_summit 7 skudt i gang, og her viste især mousesports tænder.

En af årets første turneringer løber af stablen i denne uge, og mandag var holdenes første dueller i grupperne.

Dagens første kampe var i gruppe A, hvor Complexity krydsede klinger med fnatic, og det blev fnatic, der tog de tre point med en 2-0-sejr over blameF’s tropper. JUGi var endnu engang standin, og han endte med holdets næstbedste KD-ratio, kun overgået af RUSH.

I gruppens anden kamp stod Valde og resten af OG overfor Dignitas, og her var et tredje map nødvendigt, før OG kunne tage sejren 2-1 efter en tæt affære på Dust2 til sidst.

Sidst på eftermiddagen skulle acoR for første gang i aktion for mousesports, hvor han blev præsenteret i weekenden. Og her viste især frozen format, da han med en rating på 1,79 var stærkt medvirkende til mousesports’ 2-0-sejr over FaZe. De to maps blev vundet i overbevisende stil med henholdsvis 16-6 og 16-4.

Samtidig med acoR’s debut var også favoritterne fra Heroic i kamp. Her stod de overfor det nye MIBR, og klasseforskelen mellem verdens nummer seks og verdens nummer 43 var i begyndelsen ikke så tydelig, som man skulle tro.

Brasilianerne nåede at være foran 13-5 på Overpass, men så tog Heroic over og fik vendt tingene på hovedet. Ikke mindst takket været TeSeS, der med en rating på 1,71 var stærkt medvirkende til, at danskerholdet tog mappet med 16-14.

Bagefter ventede Vertigo, der var brasilianernes mappick, og her var det en anderledes kontrolleret affære. Heroic gik til pause med en 10-5 føring, gjorde arbejdet færdigt på T-siden og tog sejren med 16-9. Dermed fik Heroic en god start på turneringen, hvor de er det højest rangerede hold af de 12 deltagere.

I dagens sidste kampe smadrede Virtus.pro de svenske ninjaer fra NIP med 2-0. Her blev det til sejre på 16-5 på Overpass og 16-6 på Inferno. I gruppens anden kamp var det en mere jævnbyrdig kamp mellem FURIA og Cloud9. Her måtte es3tag og resten af Cloud9-mandskabet dog til sidst se sig slået 2-1.

Dermed ser grupperne efter første runde ud således:

De næste kampe i cs_summit 7 spilles allerede i dag, og det er disse opgør, der er på programmet:

  • Kl. 14:00 – Sverige fnatic vs. OG
  • Kl. 17:30 – mousesports vs. Danmark Heroic
  • Kl. 21:00 – Broken inline Virtus.pro vs. Brasilien FURIA

Hele turneringen kan følges på Beyond The Summits Twitch-kanal herunder.

#1(Med 0 svar)
26. januar 2021 kl. 13:18
Apnemt
Det var godt nok ikke meget faze havde at byde på 😅
#2(Med 11 svar)
26. januar 2021 kl. 13:20
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Fnatic, Mouz og VP vinder.

Er også bekymret for Cloud9. De har gode undskyldninger for ikke at vinde over NiP, men de kunne virkelig godt trænge til bare lidt succes.
#4(Med 9 svar)
26. januar 2021 kl. 13:33
fremilyset
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Mener du dybt seriøst at et okay tæt 2-1 nederlag til Furia er så skidt for cloud9? De andre hold har +1 år i hele top20 og cloud9 har 3 måneder. Forventer folk mirakler fordi de har brugt nogle penge?

Hvis man tror det de har betalt er voldsomt, så må det være fordi man stadig tror man kan lever i de tider hvor organisationer var noget der hed Pedersen og søn a/s. Det er hardcore forretning og den vokser kun 1 vej
#5(Med 8 svar)
26. januar 2021 kl. 13:54
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Arh slap nu lige. Det var jo ikke det jeg sagde.
Jeg siger jo netop, at de har gode undskyldninger for ikke at vinde endnu, men derfor kunne det jo stadig godt være godt for dem, hvis de ikke ryger ud på sidste pladsen.
Og de spiller mod et Furia, der kom på sidstepladsen i deres sidste turnering, og som spiller med en komplet grøn 6. mand, der konstant ligger på 0.8 rating.
Cloud9 er ikke favoritter til kampen, men det er jo ikke fordi et tæt nederlag er noget at juble over. Det er bare godkendt, uheldigt at de ikke tager den.

Cloud9 er i samme situation som Complexity. De har jo begge meldt ud, at de vil bygge championship contending teams, men nu har de oplevet setbacks, der holder dem tilbage fra den status. Kunne bare godt unde begge hold lidt medvind.
#6(Med 7 svar)
26. januar 2021 kl. 14:24
fremilyset
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Enig med at de har brug for medvind, men jeg tror også vi kan være enige om at de hold har en længere plan en 3 måneder. Man forventer vel efter 1 år at man er stabilt i top10-15 og derefter blander sig helt oppe. Samme som alle de andre hold, så kræver det også noget grind i toppen
#7(Med 6 svar)
26. januar 2021 kl. 14:35
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Jeg tror helt klart ambitionen var højere end 10-15 efter et år, da de startede projektet.
#9(Med 5 svar)
26. januar 2021 kl. 16:56
fremilyset
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Jeg nægter at tro at nogle er så tosset at de tror de kan lave en super hold på ingen tid?
#10(Med 4 svar)
26. januar 2021 kl. 17:44
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Man må da forvente, at et hold kan udleve dets potentiale inden for et år.
Et top 15 hold bliver jo ikke et top 5 hold bare fordi de får lov til at spille sammen i 2 år fremfor 1.
#11(Med 3 svar)
26. januar 2021 kl. 19:07
fremilyset
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Der er vi så overhovedet ikke enige. Flere hold peeker nemlig efter godt med tid sammen for måske enten at falde i niveau en periode eller som astralis at være stabil.

Deres core har været sammen i 9 uger, hvilket er det klart laveste af alle hold i top20. Nærmeste er vidst gambit som er nr. 13 på listen, med 29 uger med samme core. Astralis, vitality, navi, G2 og alle de andre hold har også brugt 8-14 måneder på at komme stabilt i top10, så det er ikke bare noget man gør.

Og som jeg kan se er netop nr. 1-3 netop i top3 fordi de har holdt sammen på coren og efter et års tid, er de begyndt at kunne ligge stabilt i toppen.
#12(Med 2 svar)
26. januar 2021 kl. 19:26
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Jeg siger jo heller ikke på noget tidspunkt at Cloud9 ikke kan blive bedre med mere tid?
Som du selv siger, så har de kun været sammen siden slutningen af oktober, så hvorfor blander du det sammen med hvor godt et hold er efter 1 år vs 2?

Alle hold, der har været sammen i 1 år har skulle bruge udskiftninger for at blive bedre. Astralis er undtagelsen, og selv med astralis var deres mest dominerende år 2018 efter de fik Magisk ind på holdet.

Vitality blev først rigtig gode efter de fik Alex ind på holdet og Navi har været op og ned i så mange år, men de havde da ligeså meget succes sidste år, som var indenfor første år med boombl4 og perfecto.
Heroic og BIG skød i vejret umiddelbart efter de skiftede 2 spillere og træner, hvorefter de begge er faldet lidt igen.
Fnatic vandt deres første turnering med Golden og Flusha tilbage, og det var generelt deres bedste periode.

Er det muligt at nævne et eneste hold, der har beholdt de samme 5 spillere i 2 år, hvor de pludselig blev bedre på 2. året end de var efter det første år?
#13(Med 1 svar)
26. januar 2021 kl. 19:40
fremilyset
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Jeg har aldrig skrevet hele holdet. Jeg har skrevet coren, altså 3 mand.
Så ja det er stort set alle hold der er blevet bedre på 2 året :)
#14(Med 0 svar)
26. januar 2021 kl. 21:16
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Så du er jo enig med mig i, at de samme 5 spillere typisk har vist hvad de kan efter et år sammen?

Vi har jo begge to skrevet "hold" igennem hele tråden. At du så hele tiden har ment coren kan jeg jo ikke gætte mig til. Når jeg skriver hold, så mener jeg de samme 5 spillere, så det giver jo ikke mening at du erklære dig uenig, når du så ændre min premis?

Jeg skriver jo netop, at alle hold der har været sammen i et år, har skulle bruge udskiftninger for at blive bedre.

Og både Cloud9, Complexity or OG har været ude og sige at de vil inden for top 10 og helst nå top 5 inden for et år. Både OG og Complexity nåede det mål, og det er da ikke usandsynligt at Cloud9 også gør?
#15(Med 0 svar)
26. januar 2021 kl. 23:42
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
skulle have bettet.
#3(Med 0 svar)
26. januar 2021 kl. 13:30
Joethepro
Frozen var godt nok vild på Train.
#8(Med 0 svar)
26. januar 2021 kl. 15:00
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Heroic - VP i finalen? Den ville jeg gerne se :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.