
Første gang i fem år: Dette map blev spillet mest i 2020
For første gang i fem år var det Nuke, som var den mest populære bane i kampe mellem top-30-hold.
HLTV, som statistikken er taget fra, har samlet data for de mest spillede baner siden 2016, og her var det altså første gang siden dengang, at Nuke var den mest spillede bane gennem et helt år.

Også for de danske tophold var det netop Nuke, som var en særlig populær bane at komme ud på, når de spillede mod andre top-30-hold.
For både Astralis, Heroic og MAD Lions gælder det nemlig, at Nuke var den mest spillede bane for de tre danske mandskaber, som også alle havde ganske god succes på banen.
Her kan du se de tre danske holds statistikker på Nuke mod top-30-hold i 2020:
Astralis (Spillet 44 kampe - vundet 27 - svarende til 62,4 %)
Heroic (Spillet 40 - vundet 28 - svarende til 70%)
MAD Lions (Spillet 25 - vundet 13 - svarende til 52%)
Om Nuke ligeledes bliver den mest spillede bane for topholdene i 2021 må tiden vise, men hvis det står til Astralis og Heroic, så bliver den nok.