Trofæet ved IEM Katowice 2019 Majoren.

5 grunde til at se årets sidste turnering

Årets sidste store turneringen skydes i gang i dag, og der er mange gode grunde til at følge med, når topholdene støder sammen i kampen om det sidste trofæ i 2020.

Årets sidste turnering skydes i gang allerede her til eftermiddag, når ESL afvikler IEM Global Challenge 2020. Her dyster otte hold, heriblandt verdens top-5, om en præmiepulje på lidt mere end tre millioner danske kroner. 

Herunder følger fem storylines, som er værd at have øje for, når kampen om årets sidste trofæ starter. I bunden findes de vigtigste informationer om turneringen.

Kan Heroic slutte året på toppen?

Heroic får en sidste chance for at slutte året på toppen. Efter nogle skuffende 5-8.-pladser i både DreamHack Masters, BLAST Premier Fall Showdown og i IEM Beijing-Haidian, skal danskerne, anført af cadiaN, forsøge at bevise deres værd inden årets udgang.

Danskerne vandt DreamHack Open i oktober efter en finalesejr over Vitality, og det er altså det niveau, som de skal finde frem igen, hvis cadiaNs tropper skal forblive i verdens top-5 året ud.

Kan Astralis alligevel få et trofæ?

Astralis tabte i søndags finalen i BLAST Premier Fall Finals til Vitality, men de får med denne turnering endnu en chance for at hente deres fjerde trofæ i 2020.

Danskerne er havnet i samme gruppe som Vitality, og de to tophold skal atter mødes, hvis de begge enten vinder eller taber deres åbningskampe i morgen.

Astralis vandt tidligere på året ESL One: Road to Rio, ESL Pro League S12 og senest DreamHack Masters Winter. IEM Global Finals kan altså blive det fjerde trofæ i 2020 for dupreeh og komagni, der har haft et turbulent år som følge af sygemeldinger og udvidelsen til et seksmands-lineup. 

Danskernes åbningskamp byder på modstand fra landsmændene blameF og k0nfig i Complexity, der spiller med standin, da deres bulgarske AWP'er, poizon, skulle hasteopereres. 

Liquid med på afbud - kan de hamle op med Europa? 

Det nordamerikanske Evil Geniuses-mandskab var oprindeligt på deltagerlisten, men grundet rejserestriktionerne i forbindelse med COVID-19-pandemien og spillernes sikkerhed, valgte de at trække sig fra turneringen, der er baseret i Europa.

Liquid, der i øjeblikket opholder sig i Holland, blev istedet inviteret til at overtage pladsen efterladt af EG.

Liquid deltog senest i DreamHack Masters Winter Europe, hvor de bragede ud i bunden efter to 2-0-nederlag til mousesports og Astralis.

Holdet missede desuden BLAST Premier Fall Finals, hvorfor  IEM-turneringen er sidste chance for at bevise deres værd mod de stærke europæiske mandskaber.

De lægger ud med en åbningskamp mod Heroic i morgen.

EG var ikke det eneste hold, der trak sig grundet COVID-19. Chaos meldte også afbud, da to spillere ikke kunne rejse til Europa af "sundhedsmæssige årsager".

Chaos blev erstattet af tyske BIG, der sikrede sig en tredjeplads ved den netop afsluttede BLAST Premier-turnering, hvorfor de heller ikke kan regnes ude af løbet.

Kan NaVi endelig hive guldet hjem?

NaVis sidste store turneringssejr var helt tilbage i februar ved IEM Katowice, men siden er det kun blevet til en række anden- og fjerdepladser for s1mple og kompagni. Blandt andet tabte de en tæt Bo5-finale til Astralis i ESL Pro League S12.

Det er altså gang på gang ikke lykkedes det skudstærke mandskab at vinde guldet på trods af gode præstationer, hvorfor de må være sultne efter årets sidste trofæ.

Først skal mandskabet dog forbi brasilianske FURIA, som venter i åbingskampen. Brasilianerne indtager en sjetteplads på verdensranglisten, mens NaVi sidder på en tredjeplads. 

Afgørende for kvalifikation til vigtig turnering - kan Heroic nå det?

Der er særligt meget på spil for Heroic, Liquid, FURIA og BIG, der med en sejr i IEM Global Challenge kan sikre sig en plads i BLAST Premier Global Finals, der har mere end seks millioner i præmiepuljen.

Der er to ledige pladser og disse bestemmes udfra BLASTs Global Finals Leaderboard. Herigennem har Astralis og G2 allerede sikret sig en plads, mens også Complexity, Vitality, Evil Geniuses og NaVi er på deltagerlisten i turneringen.

Heroic, Liquid, FURIA eller BIG sikrer sig en plads med en sejr i IEM, men for alle andre end BIG kan en lavere slutplacering også gøre det, hvis alt flasker sig rigtigt. 

Det bliver altså afgørende for Heroic, om de kan opnå en god placering.

Formalia - dette skal du vide om IEM Global Challenge

IEM Global Challenge gruppespilet afvikles i Bo3 GSL-formatet. De bedste to hold fra hver gruppe går videre til et single elimination-slutspil, der afgøres med en Bo5-finale.

Vinderen løber med hele 1.225.000 kroner mens andenpladsen må nøjes med det halve. Der er desuden også en pengesum til de resterende seks hold. 

Gruppe A

  • Danmark Astralis
  • Complexity
  • Vitality
  • BIG

Gruppe B

  • Danmark Heroic
  • NaVi
  • Brasilien FURIA
  • USA Liquid

Sådan ser dagens kampprogram ud: 

  • Kl. 12:00 - Vitality vs. BIG
  • Kl. 15:30 - Danmark Astralis vs. Complexity
  • Kl. 19:00 - NaVi vs. Brasilien FURIA

I morgen, onsdag d. 16 december:

  •  Kl. 12:00 - Danmark Heroic vs. USA Liquid 

Kampene kan følges på ESLs Twitch-kanal herunder.

 

#1(Med 0 svar)
15. december 2020 kl. 08:19
Tyze
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Fedt artikel! Mega lækkert med overblikket over storylines 😍
#2(Med 0 svar)
15. december 2020 kl. 08:28
Luffe-
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Mega fed optakt. Den her turnerings format er jeg fan af. :)
#3(Med 2 svar)
15. december 2020 kl. 09:22
Narky
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Narky er Admin, er der andre grunde?
#4(Med 1 svar)
15. december 2020 kl. 09:29
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Men har han sko på?
#5(Med 0 svar)
15. december 2020 kl. 09:36
Narky
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Det kan bekræftes at det har han IKKE.
#6(Med 0 svar)
15. december 2020 kl. 12:25
Wasin
Jeg tror det jeg har glædet mig mest til er spunj+machine. De er simpelthen flere niveauer over alle andre hosts/casters.

Det jeg har glædet mig mindst til er Harry+Hugos interne jokes og den konstante grinen.

- Mon ikke det bliver noget astralis/navi/vitality der stjæler showet igen. Jeg ville selv også holde ekstra øje med liquid. De ser trods alt bedre og bedre ud og deres bootcamp i EU kan have gjort de har haft lidt mere tid til at få styr på de grundlæggende aspekter i deres spil.
#7(Med 0 svar)
15. december 2020 kl. 13:42
DH_JanLund
Sådan. Endelig en turnering med de store hold. Det er så længe ventet.....
#8(Med 0 svar)
15. december 2020 kl. 16:39
Dozz
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Mega god artikel.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.