
Nedkæmpet af verdens bedste i finalebrag
Vitality vinder BLAST Premier Fall Finals, og dermed godt 1.38 millioner kroner, for næsen af Astralis med en 2-1 sejr over danskerne i finalen.
Finalebraget mellem verdens nummer ét og to startede ud på Vertigo, valgt af Astralis. Franskmændene dominerede på CT-siden, hvor de lagde ud med en 8-0-føring, før Astralis fik point på tavlen. Det blev dog ikke til ret mange runder for danskerne og med en 12-3 halvleg, var det ingen sag for Vitality at hive første map i hus.
Der var derfor pres på danskerne, da de tog hul på Dust2. Her gjorde Astralis dog Vitalitys succes efter med en 8-0-føring. Anden halvleg bød på en længere teknisk-timeout fra Astralis, før kampen blev genoptaget. Her fik franskmændene fodfæste og snuppede seks sammenhængende runder for at udligne 12-12.
Ved stillingen 13-14 måtte Astralis ty til en taktisk-timeout, hvorefter danskerne sikrede sig matchpoint og i sidste ende sejren efter en kaotisk sidste runde. Finalen skulle derfor afgøres på Inferno.
Her kom Vitality klart bedst fra start, og med en 13-3 halvleg i franskmændenes favør så det sort ud for Astralis. Ved stillingen 3-14 satsede danskerne på en eco-runde for at spille efter overtid. Et ace fra gla1ve, afgjort med en 1v1 mod ZywOo, i 20. runde holdt kampen i live, men i sidste ende løb Vitality med sejren 16-5.

Danskerne henter godt 522.000 kroner hjem, mens Vitality tager den helt store del af kagen med 1.380.000 kroner. Plads- og præmiefordelingen i BLAST Premier Fall Finals ser ud således:
- 1. plads:
Vitality ~ 1.380.000 kr. - 2. plads:
Astralis ~ 522.000 kr. - 3. plads:
BIG ~ 246.000 kr. - 4. plads:
NaVI ~ 154.000 kr. - 5.-6. plads:
G2 ~ 92.000 kr. - 5.-6. plads:
FURIA ~ 92.000 kr. - 7.-8. plads:
mousesports ~ 92.000 kr. - 7.-8. plads:
OG ~ 92.000 kr.
BLAST Premier Fall Finals er dermed forbi os, hvorfor vi ser frem mod årets sidste turnering, IEM Global Challenge, der skydes i gang i næste uge. Her vil det vise sig, om Astralis alligevel kan løfte et fjerde trofæ i 2020 trods aftenens finalenederlag.


















