"Den bedste ingame leader nogensinde" er tilbage
gla1ve er tilbage i rollen som ingame leader for Astralis. Det afslørede hovedpersonen selv på Twitter efter dagens kamp mod Liquid. Han tager den tilbage fra holdkammeraten Magisk, der påtog sig rollen i april kort før gla1ves sygemelding.
Den danske Counter-Strike ekspert og kommentator, Pimp, roser på Twitter Magisk for hans indsats i rollen, men understreger at gla1ve er nummer ét, og hvad mange kalder den bedste in game leader nogensinde.
Det var blot et spørgsmål om tid før den bedste ingame leader nogensinde, gla1ve, ville være tilbage i den rolle for Astralis.
Magisk har gjort et fantstisk stykke arbejde med at overtage rollen, og man har knap bemærket forskellen, hvilket taler for sig selv. gla1ve er nummer ét, sådan er det!, skrev Pimp på Twitter efter afsløringen.
Magisk overtog rollen som ingame leader forud for ESL One: Road to Rio. Under hans lederskab vandt Astralis vundet to turneringer, da de løb med sejren i først Road to Rio og senere ESL Pro League Season 12.
På trods af den uvandte rolle og ansvaret som holdkaptajn leverede Magisk dog fortsat gode præstationer med en gennemsnitlig rating på 1.08 over de seneste seks måneder.
Astralis deltager i DreamHack Masters Winter, hvor de netop har elimineret Liquid. Deres næste kamp bliver mod taberen mellem G2 og FURIA, der skal slås for overlevelse mod danskerne i lowerbracket.