Sonic er blandt spillerne, som har fået kontrakten med Cloud9 opsagt.

Cloud9 opsiger JT, motm, Sonic og T.c

Efter at have brudt sig med organisationens regler er de nu tidligere Cloud9-spillere blevet opsagt.

Tilbage i starten af september kom det frem, at amerikanske Cloud9 ville genopbygge deres Counter-Strike-hold, hvorfor deres daværende mandskab ville være uden organisation, når kontrakterne udløb.

Nu er eventyret dog slut for det sydafrikanske hold, idet fire af spillernes kontrakter er blevet opsagt med øjeblikkelig virkning efter flere brud på COVID-19-reglerne hos Cloud9.

Det melder Rush B Media og Dust2.us.

Ifølge de to medier skyldes opsigelserne, at spillerne angiveligt har inviteret venner over til Cloud9s team house, hvilket strider imod organisationens COVID-19-restriktioner. 

Detaljerne, som virkelig betyder noget, er, at dette var anden overtrædelse af, at ubudne gæster kommer ind på Cloud9s grund efter at være blevet fortalt, at det ikke er acceptabelt, udtaler Cloud9s CEO, Jack Etienne, og fortsætter

Grunden til, at det ikke er acceptabelt, er, at det udsætter vores ansatte for unødig fare.

De fire medlemmer er blevet bedt om øjeblikkeligt at flytte ud af Cloud9s hus, mens organisationen vil betale for  et sted at bo fra mandag den 26. oktober, indtil spillerne selv finder noget andet.

Værd at bemærke er, at oSee ikke er blandt spillerne, hvis kontrakt er blevet opsagt, idet han ikke bor i Cloud9s team hus, hvorfor han forbliver på kontrakt med organisationen for nu.

Den sydafrikanske trio bliver med opsigelsen hurtigt nødt til at finde en anden organisation, hvis de vil blive i USA. Spillernes visa udløber nemlig om blot 30 dage, hvorfor de skal tilbage til Sydafrika, hvis de ikke finder et nyt hjem.

De fire spillere, som nu ikke længere er på kontrakt hos Cloud9, er:

  •  JT
  • Sonic
  • USA motm
     
  • T.c
#1(Med 0 svar)
25. oktober 2020 kl. 20:24
JaySomz
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Dejligt belejligt forestiller jeg mig for C9.
#2(Med 0 svar)
25. oktober 2020 kl. 21:01
SEVEN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Ja, det var da heldigt for dem at de kan slippe af med dem på det grundlag -- dumt af spillerne, heldigt for organisationen, som allerede kigger videre.
#3(Med 0 svar)
25. oktober 2020 kl. 21:16
Wasin
Hold kæft så dumt af spillerne, omvendt griner cloud9 nok hele vejen til banken! Det bliver spændende at se hvad der skal ske med oSee, han er en fremragende awp spiller som flere hold godt kunne bruge.
#4(Med 0 svar)
26. oktober 2020 kl. 00:00
MrBlond
Fuldstændig idiotisk af spillerne, godt de er af med dem. :)
#5(Med 0 svar)
26. oktober 2020 kl. 10:20
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Idiotisk eller genialt af spillerne?

Nu er de ude over buyouts, eventuelle klausuler og andet fnidder.

Et eller andet sted er det jo nok win/win for begge parter.
#6(Med 0 svar)
26. oktober 2020 kl. 12:37
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Det var da heldigt for C9 at de ikke behøvede at opsige oSee, nok den eneste spiller de har en chance for at sælge...
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.