Elgiganten Ligaen udvides med divisioner til foreninger og firmaer

Forenings- og firmahold får fra den kommende sæson hver deres dedikerede gren af divisioner i Elgiganten Ligaen.

Det startede med otte hold tilbage i 2018, og i den forgangne sæson var der 51 hold med i Dust2.dks liga. Fra næste sæson bliver dette tal formentlig endnu højere, da Elgiganten Ligaen udvides.

Danmarks stærkeste CS:GO liga kommer fremover til at tælle divisioner dedikeret til forenings- og firmahold. De nye divisioner kommer til at ligge under 2. Division, så vinderne af hver bliver tilbudt oprykning til 2. Division, hvis dette ønskes.

Hver division bliver kaldt en serie, hvor der ligesom i de resterende divisioner er plads til 10 hold, som over 3 måneder dyster i et grund- og slutspil.

Hos Dust2.dk har det altid handlet om at skabe noget fedt for den danske CS:GO scene, og vi har derfor altid haft fokus på ikke at tage så stor en bid, at vi ikke kan tygge den. Nu føler vi dog, at tiden er moden til, at vi laver en af de udvidelser, som vi længe har snakket om, da ressourcerne er til, at vi kan give foreninger og firmaer en dedikeret plads i en meget velfungerende liga.

Hele CS:GO scenens økosystem er ikke kun vejen fra et top 10 hold og helt op til toppen; det er lige så meget vejen fra et top 50 hold til top 30. Alle starter et sted, og vi føler, at vi har rigtig godt fat i sub-toppen, så derfor vil vi gerne udvide, så der kan være en klar vej op gennem systemet for alle - også dem der lige nu bare spiller for sjov.

Med Elgiganten Ligaen skaber vi et professionelt miljø for deltagerne med lønnede admins og casters, dækning på en af Danmarks største dedikerede CS:GO sider, og en platform med plads til både hygge, seriøsitet og udvikling. Og det vil vi nu også give til forenings- og firmahold, udtaler Christen "Sander" Sandersen, der er ansvarlig for Dust2.dk.

Der er altså både plads til de hold, der stiller op for at vinde og dem, der bare gerne vil krydre hver uge med et par sjove kampe, hvor man kan prøve kræfter med de klassiske rush B og split A taktikker.

Tilmeldingen til serierne åbner senere i juli, hvor præmierne også annonceres. Det kommer til at koste 1.250 kr. inklusiv moms per hold, der må tælle 10 spillere i løbet af en sæson.

Den officielle kampdag, hvor der streames kampe på Dust2tv, bliver hver onsdag, men kampene kan rykkes til både mandag, tirsdag og torsdag. Man spiller to BO1-kampe hver uge, så man møder alle hold to gange i løbet af grundspillet.

Samme forening og firma kan godt have flere hold i ligaen, men hver spiller kan kun spille for et af holdene. Det er muligt at skifte hold og spillere i transfervinduet.

Tilmeldingen forventes at åbne i slutningen af juli, hvor præmierne også annonceres.

Faktaboks

Kampdage i Sæson 15

Elgiganten Ligaen - Grundspil

  • 31. august - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 7. september - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 14. september - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 21. september - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 28. september - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 1. oktober - Transfervindue
  • 5. oktober - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 19. oktober - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 26. oktober - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 2. november - Kampstart mellem kl. 18 og 22

Elgiganten Ligaen - Slutspil

  • TBA

1. & 2. Division - Grundspil

  • 1. september - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 8. september - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 15. september - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 22. september - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 29. september - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 1. oktober - Transfervindue
  • 6. oktober - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 20. oktober - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 27. oktober - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 3. november - Kampstart mellem kl. 18 og 22

1. & 2. Division - Slutspil & Relegation

  • TBA

Serier for foreninger og firmaer - Grundspil

  • 2. september - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 9. september - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 16. september - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 23. september - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 30. september - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 1. oktober - Transfervindue
  • 7. oktober - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 21. oktober - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 28. oktober - Kampstart mellem kl. 18 og 22
  • 4. november - Kampstart mellem kl. 18 og 22

Serier for foreninger og firmaer - Slutspil & Relegation

  • TBA

#1(Med 1 svar)
17. juli 2020 kl. 10:52
b0ychild
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Tror jeg misforstod, da i skrev udvidelse af ELGIGANTEN Liga på twitter, dét her er jo meget fedt!
#3(Med 0 svar)
17. juli 2020 kl. 12:05
KeyziN
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
+1 same.
Troede de snakkede om selve “Elgiganten ligaen” altså den bedste række og ikke hele systemet.

Det her er et godt tiltag
#4(Med 0 svar)
17. juli 2020 kl. 12:54
bitFisk
Hvorfor ikke Oldboys?
#5(Med 9 svar)
17. juli 2020 kl. 13:00
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Fedt lavet med udvidelse. Undrer mig dog over at I ikke har valgt at smide en oldboys-liga ind, med tanke på hvor mange der deltager i Esportsligaens og Esport.dk tiltag.
#6(Med 8 svar)
17. juli 2020 kl. 13:17
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Sidst jeg spurgte om indput herinde var det meget begrænset, hvad der kom. Helt konkret har der været folk, der har kontaktet os, og spurgt om tilbud til firmaer og foreninger, det har der ikke med oldboys. Så derfor faldt valget i første omgang på foreninger og firmaer, da vi fortsat vil være sikre på, at vi rent faktisk kan drive en god liga.

Men det ene udelukker jo ikke nødvendigvis det andet, så hvis der sidder nogen i oldboys segmentet, som gerne ser Dust2.dk udvide med en serie til oldboys hold, så smid endelig en besked. Så kan man jo selv være med til at søsætte det eller bare påvirke i den rette retning i forhold til struktur, regler osv. :-)
#7(Med 5 svar)
17. juli 2020 kl. 13:33
bitFisk
Man kunne jo evt prøve at kontakte oldboys.gg som er danmarks største oldboys community med 6500-7000 medlemmer om et samarbejde? ;-)
#8(Med 4 svar)
17. juli 2020 kl. 15:06
zanoj
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Nej, hvis oldboys.gg var interesseret nok, så kunne de selv have taget kontakten.
#10(Med 0 svar)
17. juli 2020 kl. 15:26
SLumdawG
Guld Sæsonkort Sæson 15
+1
#11(Med 0 svar)
17. juli 2020 kl. 15:43
ClinT
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
+1
#15(Med 0 svar)
17. juli 2020 kl. 17:35
sn0lle
+1
#16(Med 0 svar)
17. juli 2020 kl. 19:21
Phoey
+1
#9(Med 0 svar)
17. juli 2020 kl. 15:16
LolGirafPr0n
Støttet Dust2.dk med 3 julekugler i 2019
Martin er vel dette segment ;)?
#14(Med 0 svar)
17. juli 2020 kl. 16:33
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Ah okay, jamen det giver da rigtig fin mening. Ved at mange der er 32-33+ spiller på et breddeniveau og næppe ved siden her eksisterer - men det kunne da være spændende med oldboys også, på et tidspunkt - indtil da, så er det et fedt initiativ med de to nye tiltag 👍
#12(Med 1 svar)
17. juli 2020 kl. 15:47
ClinT
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Men man kan ikke rykke ned fra 2 div?
#13(Med 0 svar)
17. juli 2020 kl. 16:19
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Nej
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.