
Senere i aften mødes Nordamerikas to bedste hold
Ved midnat udkæmpes upper finalen i cs_summit 6 Nordamerika mellem Liquid og Evil Geniuses.
Liquid og Evil Geniuses ligger henholdsvist nummer 11 og 9 på HLTVs verdensrangliste, og nummer 2 og 1 på den amerikanske rangliste. Det er altså et topopgør, vi har i vente, når de bedste hold i Nordamerika kæmper om en finaleplads i cs_summit 6.
Evil Geniuses har senest slået Liquid i gruppespillet, hvor det blev til en 2-0 sejr. Det bliver derfor spændende at se, om Liquid får revanche.
Kampen kan følges på BeyondTheSummits twitch-kanal, som findes i bunden af nyheden.
Taberen af nattens topopgør skal stå overfor Gen.G i consolidation finalen, hvor der spilles om den sidste plads i finalen.
Præmie- og pladsfordelingen til cs_summit 6 Nordamerika ser således ud:
- 1. plads:
TBD ~ 146.000 kroner + 2000 RMR-point
- 2. plads:
TBD ~ 106.000 kroner + 1875 RMR-point
- 3. plads:
TBD ~ 79.500 kroner + 1750 RMR-point
- 4. plads:
100 Thieves ~ 60.000 kroner + 1625 RMR-point
- 5. plads:
Cloud9 ~ 43.000 kroner + 1500 RMR-point
- 6. plads:
FURIA ~ 30.000 kroner + 1375 RMR-point
- 7.-8. plads:
Chaos ~ 16.500 kroner + 1187,5 RMR-point
- 7.-8. plads:
MIBR ~ 16.500 kroner + 1187,5 RMR-point