CSPPA har svaret tilbage på Flashpoints anklager.

CSPPA afviser alle anklager

Spillerforeningen og turneringsarrangøren er uenige om et milliongebyr, og nu svarer CSPPA tilbage på Flashpoints beskyldninger fra i går.

I går afslørede DeKay og DBLTAP, at Flashpoint ville tilbageholde et gebyr på én million kroner til CSPPA, fordi turneringsarrangøren mente, at CSPPA havde forsømt sig på en række punkter.

Nu kommer spillerforeningen dog med et modsvar til Flashpoint, hvori det er beskrevet, hvordan der ikke er blevet overtrådt nogle forpligtelser fra CSPPAs side, og de derfor er berettiget til at modtage betaling.

For reference læs nedenstående artikel:

Herunder kan de vigtigste elementer i CSPPAs svar til Flashpoint findes:

  1. CSPPA nævner, at de ikke har overtrådt nogle forpligtelser over for Flashpoint vedrørende dialog om den potentielle skærmsponsor. Spillerforeningen nævner i deres svar, at de hjalp Flashpoint med at teste skærmene, indtil spillerne selv skulle stå for fragt af skærmene samt selv betale eventuelle omkostninger ved potentielle skader på skærmene - noget, CSPPA ikke mente, var okay, hvorfor hjælpen stoppede.
     
  2. CSPPA tager afstand fra at have brudt sig med forpligtelser vedrørende Flashpoints regelsæt. Det bliver heri beskrevet, at spillerforeningen ikke har en aftale med Flashpoint om at hjælpe med de beskrevne regler. Det bliver dog nævnt, at CSPPA stadig hjalp Flashpoint med at lave en bøderegel forud for Flashpoint 2, og at forslag til denne blev sendt til Flashpoint med kort varsel.
     
  3. I det tredje punkt nægter CSPPA at have brudt nogle regler, hvad angår en eventuel rangliste. Spillerforeningen nævner, at de er i gang med at udvikle en sådanne rangliste, men at den først skal være færdig den 15. august, og at den derfor endnu ikke er klar.
     
  4. I forbindelse med Flashpoints beskyldning om, at CSPPA fungerede som et slags agentur i forhold til handlen mellem Heroic og FunPlusPhoenix, nægter spillerforeningen endnu en gang beskyldningerne. De skriver, at de hjalp Heroic-spillerne gratis i forhandlingerne med FunPlusPhoenix, som de ville have gjort med ethvert medlem af CSPPA, og at foreningens formål netop er at hjælpe spillerne i svære situationer.
    Spillerforeningen slutter dog af med at skrive, at det er normal i sportsgrene verden over, at spillerforeninger går ind og varetager agentydelser for medlemmerne og hjælper dem i lignende situationer, som det var tilfældet med Heroic-spillerne.
     
  5. CSPPA slutter af med at benægte at have overtrådt nogle forpligtelse i form af dialog med Valve, fordi de heller ikke har forpligtet sig til dette i aftalen med Flashpoint. Det bliver dog nævnt, at spillerforeningen løbende har gang i en åben dialog med Valve.

Vil offentliggøre dialogen

CSPPA nævner i starten af svaret til Flashpoint, at alle beskyldningerne er faktuelt forkerte og juridisk ugyldige - noget, de viser i ovenstående svar.

Derudover skriver spillerforeningen også, at de med glæde vil dele dialogen med netop Flashpoint med omverdenen, men at dette kræver Flashpoints samtykke, og at de derfor ikke kan gøre det endnu. 

Efterspil

Hvad efterspillet helt præcist bliver, vides endnu ikke med sikkerhed, men CSPPA er åbne over for at dele både den løbende dialog med Flashpoint såvel som den oprindelige aftale, men om dette bliver en realitet, må tiden vise.

Det bliver samtidig spændende at se, om Flashpoint ender med at betale milliongebyret til CSPPA, og hvad de eventuelle konsekvenser bliver, hvis turneringsarrangøren fortsat tilbageholder beløbet.

#1(Med 0 svar)
3. juli 2020 kl. 19:56
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Tag den nu for helvede bag lukkede døre.

Mudderkast og tvister, som bliver behandlet gennem pressen er noget rod, og danner grobund for enorm mistillid i fremtiden når/hvis noget går galt igen.

Ja, FP “startede” men det er sagen uvedkommende. Begge parter burde være så professionelle, at man ikke hænger modpartens beskidte vasketøj til offentligt skue.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.