Sådan så det ud, sidst ESL afholdte en CS:GO Major. Det var under IEM Katowice 2019.

Majoren udskydes til november

Coronavirus rammer nu endnu et CS:GO event, da den kommende Major i Brasilien udskydes.

Der er intet, som tyder på, at spredningen af coronavirus slutter lige foreløbig, og derfor har Valve og ESL besluttet sig for at udskyde den kommende Major i Brasilien.

Det skriver ESL i en nyhed på sin hjemmeside.

ESL One Rio Major skulle oprindeligt have været spillet fra den 11. til 24. maj, men den bliver nu udskudt til november, hvor årets anden Major var planlagt til at blive spillet.

2020 kommer derfor kun til at tælle en enkelt Major i stedet for to. Præmiepuljen fordobles dog i den ene Major, så holdene kommer til at dyste om knap 14 millioner danske kroner i Brasilien.

Der ændres ikke på lokationen for Majoren, og alle dem, som har sikret sig billetter til Jeunesse Arena i Rio kan bruge dem i november i stedet for maj. Alle der ikke vil dette, får refunderet købsprisen.

I første omgang har ESL kun meldt ud, at slutspillet af Majoren spilles fra den 19. til 22. november. De nye datoer for de to første faser, Challengers og Legends Stage, samt de fire Minors er endnu ikke offentliggjort.

Som det ser ud lige nu, er de 14 bedste hold fra sidste Major sikret en plads i Rio til november, såfremt de forbliver tre ud af fem spillere. Det kan dog være, at ESL og Valve melder anderledes ud i løbet af den kommende tid grundet de ekstraordinære omstændigheder.

Faktaboks

Følgende hold har en plads ved Majoren i Rio

New Challengers Stage

  • [dk] North
  • [eu] mousesports
  • [eu] FaZe
  • [eu] c0ntact
  • [br] MIBR
  • [fr] G2

New Legends Stage

  • [dk] Astralis
  • [us] Liquid
  • [us] Evil Geniuses
  • [ru] Natus Vincere
  • [au] 100 Thieves
  • [kz] Virtus.pro
  • [fi] ENCE
  • [fr] Vitality

#1(Med 1 svar)
23. marts 2020 kl. 15:27
SEBM1337
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Er det breaking news, når det var rimelig forventet? :D

Anyways pisse ærgeligt :) glæder mig til november!
#2(Med 0 svar)
23. marts 2020 kl. 15:31
SEBM1337
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Efter lidt g00gling, kan det vidst godt
#3(Med 0 svar)
23. marts 2020 kl. 16:20
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det er ikke den store overraskelse og desværre et nødvendigt onde - selvom en online major ville være noget enestående (ja ja, Ping-problemer og alt det der)...

Men det er da også en rimelig alvorlig præmiepulje, de pludselig lokker med!!!
#4(Med 0 svar)
23. marts 2020 kl. 16:38
Tyze
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Rip Dansk major i 2020
Næste år så! :)
#5(Med 0 svar)
23. marts 2020 kl. 17:08
BehinD
Er det stadig de samme hold i minoren, hvad nu hvis nogle hold skifter coren ud siden der så lang tid til?
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.