
Vær med til at bestemme designet for majorens MVP-medalje
m0NESY havde svært ved at finde smilet frem, da han blev overrakt sin MVP-medalje af HLTV ved BLAST Rivals 2025 Season 2.
Nogle vil måske mene, at det var fordi han lige havde tabt finalen til FURIA, men det kunne også være fordi, at HLTV ikke havde produceret en unik MVP-medalje til eventet, og han derfor blev overrakt en "standard" MVP-medalje i mellemtiden i stedet for.
For HLTV er nemlig begyndt at lave unikke medaljedesign til særlige events, og som noget helt nyt har de nu bedt deres læsere om at vælge et af tre varianter til StarLadder Budapest Major 2025.
For at kunne stemme skal man have oprettet en bruger på siden inden det kom frem, at man kunne være med til at bestemme designet.
Her er de tre valgmuligheder:
Det vil være fjerde gang, at HLTV får fremstillet en unik MVP-medalje. De har tidligere gjort det ved BLAST.tv Austin Major, IEM Cologne og IEM Chengdu.
Du kan stemme på dit foretrukne design her. Afstemningen afslutter den 24. november.

















