Hvor er det dejligt at læse dit svar 🙌 Jeg kan genkende rigtig meget af det, du skriver. Min egen søn spiller også på højt niveau, og vi har haft mange af de samme tanker omkring fremtid, uddannelse og ”noget at falde tilbage på”.
Jeg er helt enig i, at man skal tage chancen, mens den er der. Uddannelse kan man altid vende tilbage til – men man får kun én ungdom og én mulighed for at gå efter sin passion.
Og ja, måske stopper de igen efter et år eller to – men så har de stadig lært en masse om disciplin, samarbejde, ansvar og selvstændighed, som de kan tage med sig videre i livet.
Jeg tror faktisk, at de unge får mere ud af at prøve end af at blive holdt tilbage af vores bekymringer som forældre. 🎮✨

Jeg kan godt genkende den bekymring – og ja, elitesport rummer altid risici, uanset om det er fodbold, gymnastik eller esport.

Men som mor til en søn, der selv spiller på højt niveau, oplever jeg, at det ikke behøver være et enten-eller. Han gik i skole, passede sin uddannelse, med et stort fravær, men bestod og fik sin hue, og træner samtidig rigtig mange timer med sit hold. Det kræver selvfølgelig planlægning – men de fleste hold tager faktisk hensyn til, at spillerne er unge og stadig går i skole.

For mig handlede det ikke om at stoppe mit barn i at følge sin drøm, men om at skabe rammerne, så det kan gøres på en sund måde. Uddannelse er vigtigt – men det er drømme og passion også. Og jeg tror, det er helt muligt at forene de to ting, når vi som forældre, skoler og klubber støtter op.

Livet er jo ikke slut, når esportskarrieren slutter – men det ville være ærgerligt, hvis den aldrig fik lov at begynde, fordi frygten fyldte mere end mulighederne. 🎮✨

♥️♥️♥️♥️♥️💪🏼