
hypex: Det kommer ikke som et chok at være 0-2
Dust2.dk i Köln.
Det kommer ikke som en stor overraskelse for hypex, at GamerLegion nu er 0-2 efter to kampe i andet stadie af majoren.
Han har nemlig ikke været tilfreds med spillet generelt i majoren indtil videre, fortæller han til Dust2.dk eter nederlaget til BetBoom.
Jeg vil ikke sige, at det er et chok. Af en eller anden grund har vi spillet dårligere ved det her event. Vi prøver at behandle alle kampe ens, og tage dem kamp for kamp. Jeg vil ikke kalde det et chok, men vi har bare ikke været så gode, så nu skal vi forbedre os i hver eneste kamp.
I har nu tabt til BetBoom to gange på Nuke. Hvad er det ved BetBoom, som er svært for jer?
For at være helt ærlig, så ved jeg det ikke. Jeg føler, at vi smed nogle runder i den her kamp. Som CT helt sikkert. Vi kunne måske have fået en eller to mere på T-siden. De kunne selvfølgelig også have vundet flere clutches, men jeg føler godt, vi kunne have vundet, det gik bare ikke vores vej. Der er noget ved dem, som vi bare ikke kan få bugt med endnu. Det kan vi forhåbentlig næste gang.
Du er en af de yngste spillere her ved majoren, og alligevel så du ret fattet ud, da du vandt to clutches på A-site. Føler du ikke presset inde på serveren?
Jeg har det normalt fint i clutches, der føler jeg ikke pres. Indtil videre har jeg følt størst pres under BIG-kampen. Det var en form for stress, jeg ikke har følt før - heller ikke i finalen i IEM Atlanta. Så det var lidt anderledes for mig. Under Astralis-kampen var der ikke så meget stress.
Se de to clutches fra hypex her
Er det så i virkeligheden lidt tilfældigt, hvornår stressen presser sig på? Er det værre før kampe end under dem?
Altså, normalt så føler jeg ikke rigtig nogen stress hverken før eller under kampe. Det er noget, jeg håndterer meget naturligt, tror jeg. Jeg prøver på ikke at overtænke noget omkring kampene. Så det ved BIG-kampen var bare tilfældigt.
Det er min anden major, så måske der havde bygget sig lidt op i de første par kampe, som så kom ud under BIG-kampen. Men siden da er det lykkedes mig at vende tilbage til min sædvanlige stil, og nu har jeg ikke noget stress.




















